Annonce
Politik

Mette F. åbner op for at forlænge restriktioner yderligere

Statsminister Mette Frederiksen (S) ses her under tirsdagens partilederdebat, som er den tredje af slagsen i Folketingssalen, siden den blev introduceret i 2019. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nuværende coronarestriktioner kan godt blive forlænget ud over 7. februar, oplyser statsministeren.

I sidste uge forlængede regeringen en række restriktioner under coronakrisen til og med 7. februar.

Det gjaldt blandt andet nedlukning af skoler og detailhandlen for at forhindre, at smitten kom ud af kontrol.

Tirsdag under partilederdebatten i Folketingssalen varsler statsminister Mette Frederiksen (S), at det kan blive aktuelt at lade restriktionerne løbe i længere tid.

- I sidste uge forlængede vi restriktionerne, foreløbig til og med 7. februar.

- Men situationen er så alvorlig, at vi meget vel kan se ind i, at der bliver behov for at forlænge en del af de restriktioner, vi kender, allerede i dag, for det er et kritisk sted, vi står.

- Samtidig udruller vi vaccinerne så hurtigt, vi overhovedet kan. Omkring tre procent af danskerne er nu vaccineret, det er den højeste andel i EU, og vi gør, hvad vi kan, for at få frigivet flere vacciner hurtigere, siger hun.

SFs formand, Pia Olsen Dyhr, advarer mod at genåbne det danske samfund for hurtigt.

Det sker ikke mindst med henvisning til den britiske coronamutation, som er i omløb i Danmark, og som er mere smitsom end de øvrige coronavarianter.

Derudover er en coronamutation fra Sydafrika også kommet til Danmark.

- Jeg bliver også bekymret, når jeg ser udviklingen i Irland, hvor man havde smitten nede, og så åbnede man op, fordi man fik følelsen af, at "nu kan vi godt åbne mere op, fordi tallene er små".

- Men på grund af den måde, de nye varianter spreder sig på, så er det gået meget alvorligt til. Hvordan ser statsministeren, at vi skal undgå det i Danmark, spørger SF-formanden.

Mette Frederiksen erklærer sig ikke uventet "meget enig i analysen".

Statsministeren siger, at hun er spændt på at se, hvordan den offentlige debat i Danmark kommer til at udfolde sig med tanke på, at smittetallene med coronavirus er faldende.

- Jeg kan godt forestille mig, at med den diskussion, der har været tidligere, eksempelvis i foråret, at når tallene på overfladen begynder at se gode ud, så vil der begynde at komme et pres, måske også politisk fra nogle partier, om, at nu skal Danmark åbnes op igen.

- Det vil være forkert, hvis vi ønsker at bevare epidemikontrollen, efter min bedste overbevisning

- Fordi den britiske mutation - og vi kender ikke den sydafrikanske godt nok endnu, men den kan være potentielt lige så slem, eller endnu værre - ligger og ulmer nedenunder, og vi risikerer at tabe epidemikontrollen, siger Mette Frederiksen.

Link til partilederdebat fra Folketinget
  • Møde i Folketingssalen, som indledes med en partilederdebat og epidemilov, på Christiansborg tirsdag den 19. januar 2021.
    Statsminister Mette Frederiksen (S) ses her under tirsdagens partilederdebat, som er den tredje af slagsen i Folketingssalen, siden den blev introduceret i 2019. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier