Annonce
Politik

Minister vil have færre klip i grisehaler

Miljø- og fødevareministeren kræver mere dokumentation om halekupering. Men halekupering er med den nuværende viden det mest effektive for at undgå, at svinene bider hinanden i halerne, mener svineproducenter. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Landmændene skal dokumentere mere. Men dyrlæger tvivler på, at det vil bringe antallet af halekuperinger ned.

Flere grise skal have hele haler.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), der strammer kravene til de danske svineproducenter, hvis de vil kupere deres grises haler.

Konkret betyder stramningerne, at landmændene skal dokumentere skriftligt, hvis der er halebid blandt svinene. Eller at dem, der køber svinene, har behov for at modtage halekuperede smågrise.

- Det er helt afgørende, at vi får alle landmænd til at analysere udfordringerne og dokumentere på skrift, hvordan de tager hånd om problemerne, udtaler Jakob Ellemann-Jensen i pressemeddelelsen.

I dag kuperer svineproducenterne kun haler efter samråd med dyrlægen. Man må ikke gøre det rutinemæssigt.

Sådan vil det også være fremover. Forskellen bliver altså, at landmanden skal have mere omfattende dokumentation for, hvorfor halerne skal kuperes.

Det forklarer Torben Hauskov, der er formand for Danske Svineproducenter. Han er enig med ministeren i, at det ville være bedst at undgå at kupere haler.

- Men der er vi ikke endnu. Hele branchen arbejder på at komme derhen, men vi er desværre bare ikke klar til det, siger han.

- Hvis ikke vi gør det, får vi halebid. Og der er ikke noget mere smertefuldt, end grise der bider hinanden i halerne.

Ifølge Torben Hauskov bruger svinebranchen mange penge på forsøg med at indrette staldene anderledes. Der forskes også i, om man kan fremavle grise, der ikke bider hinanden i halerne.

Spørgsmål: Handler det om, at grisene skal have mere plads?

- Nej, for hvis det var så nemt, så havde vi jo løsningen. Det er ikke løsningen bare at give dem mere plads.

- Vidste vi lige nøjagtigt, hvordan det skulle se ud, så ville man jo bygge nye stalde på den måde. Men vi ved det ikke. Den klart mest effektive måde at gøre det på, er ved at kupere halen.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet får 98,5 procent af de danske grise kuperet hale i dag. Torben Hauskov forventer, at den andel vil falde lige så stille og roligt med tiden.

- Det er et langt sejt træk, siger han.

Dyrlægeforeningen roser ministerens initiativ. Men foreningen er samtidig i tvivl, om det vil bringe antallet af halekuperinger ned.

- Der mangler fortsat klare retningslinjer for, hvornår en svineproducent skal begynde at udfase halekuperingen, siger Ken Steen Pedersen, der er formand for Faggruppe Svin i foreningen, i en skriftlig kommentar.

- Den uklarhed giver risiko for, at reglerne ikke får den ønskede effekt, vurderer Ken Steen Pedersen.

  • PLUS Svineproducenter ser intet alternativ til at kupere grisehaler
    Miljø- og fødevareministeren kræver mere dokumentation om halekupering. Men halekupering er med den nuværende viden det mest effektive for at undgå, at svinene bider hinanden i halerne, mener svineproducenter. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier