Annonce
Politik

Ny rapport: Staten har stadig problemer med at inddrive gæld

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) og Skat kæmper stadig med at få inddrevet gæld til det offentlige. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flere år efter den store skandale omkring it-systemet EFI er der stadig store problemer med at inddrive gæld.

Skats inddrivelse af gæld er stadig i markante problemer. Det skriver Berlingske på baggrund af en ny rapport fra Rigsrevisionen.

Den kommer flere år efter, at Skat indledte oprydningen efter det skandaleramte inddrivelsessystem EFI, der har efterladt staten med over 116 milliarder kroner i gæld, der mangler at blive inddrevet hos borgerne.

- Rigsrevisionen betragter med stor bekymring den fortsatte vækst i de offentlige restancer, fordi den store gæld medfører væsentlige tab af skatteprovenu og svækker tilliden til skatteforvaltningen, skriver Rigsrevisionen i sin nyeste rapport ifølge Berlingske.

Næstformand for Statsrevisorerne - Folketingets revisionsenhed - Klaus Frandsen (R) siger til Berlingske om de fortsatte problemer hos Skat.

- Min oplevelse er, at de endnu ikke har fået hænderne rundt om problemerne, når det handler om inddrivelse.

- Vi hører ikke om tilstrækkeligt fremskridt til at føle os overbeviste om, at de kan komme i bund. Det gælder både den gamle, ophobede gæld, og det gælder ny gæld.

Oven på afsløringerne af, hvordan det fejlslåede system EFI havde ført til, at milliarder og atter milliarder i gæld til staten ikke blev inddrevet, varslede regeringen en oprydning.

Skat er omstruktureret og et nyt it-system er ved at blive implementeret. Men ifølge Berlingske er det støt ind i problemer og er ikke implementeret som planlagt.

Rigsrevisionen vurderer ifølge Berlingske, at det ikke er muligt at inddrive 50 milliarder kroner i gæld på grund af mangelfulde data.

- Tre et halvt år senere er inddrivelsen stadig dybt begravet i denne sump, og problemerne er endda markant stigende.

- Skattemyndighederne har igen fejlbedømt alvoren. Det er dybt tragisk, og det forhindrer sammen med problemerne med det nye it-system, at vi kan komme ud af suppedasen i en situation, hvor vi har 116 milliarder kroner ude at svømme. Det er urealistisk at få de penge hjem, siger Erik Frøkær, lektor i datalogi ved Københavns Universitet, til Berlingske.

  • PLUS Minister vil slå hårdere til skattesnydere
    Skatteminister Karsten Lauritzen (V) og Skat kæmper stadig med at få inddrevet gæld til det offentlige. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier