Annonce
Politik

Pape: Rumænien gør klar til at tage imod egne kriminelle

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har torsdag haft et møde med den rumænske justitsminister om de rumænske fængsler, der ifølge Højesteret i Danmark ikke er egnet til at sende fanger hjem til afsoning i. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv

Justitsministeren håber på forbedringer i de rumænske fængsler, så Danmark snart kan sende kriminelle hjem.

Det er grotesk, at vi har EU-lande, hvor deres egne borgere ikke kan sendes til afsoning.

Sådan sagde justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i maj, efter at Højesteret havde afgjort, at forholdene i de rumænske fængsler er så kummerlige, at Danmark ikke kan sende kriminelle rumænere hjem til afsoning.

Men nu øjner Pape fremskridt i sine og regeringens bestræbelser på at sikre, at udenlandske kriminelle afsoner i deres hjemland.

Torsdag har han nemlig haft, hvad han selv betegner som et meget konstruktivt møde med den rumænske justitsminister, Tudoral Toader.

- Rumænerne er godt klar over, at det er uholdbart, at vi ikke kan sende rumænske fanger til Rumænien. Og heller ikke udlevere folk til retsforfølgelse, siger Søren Pape.

Rumænien er ifølge justitsministeren i færd med at ændre sin lovgivning om blandt andet strafformer og fængselsvæsnet. Landet er også i færd med at renovere sine fængsler.

- De stiller i udsigt, at det er noget af det, der skal være med til at løse, at de kan modtage borgerne igen. Og det holder vi dem selvfølgelig fast på.

Søren Pape Poulsen har ikke fået nogen tidshorisont for, hvornår de rumænske fængsler vil være klar til at kunne tage imod fanger efter standarder, der lever op til menneskeretskonventionens krav.

Men han håber på snart at se resultater.

- Jeg har brug for en garanti for, at man har mindst tre kvadratmeter per fange i fængslerne. I det øjeblik, de kan give os den garanti, starter vi på at sende folk tilbage.

- Det presser vi på for. Det foregik i en konstruktiv tone i dag. Jeg tror, at rumænerne er klar over, at det her ikke er holdbart i længden.

I slutningen af maj fastslog Højesteret, at forholdene i rumænske fængsler er så tvivlsomme, at tre kvinder og en mand slap for at blive udleveret til deres hjemland.

Både Justitsministeriet og Østre Landsret havde ellers givet grønt lys til at sende de fire rumænere bag tremmer i deres hjemland.

Men rumænerne ville her risikere at skulle afsone i celler, hvor de ville være sikret et personligt rum på blot to kvadratmeter.

Højesteret henviste til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i efteråret udtalte sig netop om den plads, en frihedsberøvet person skal kunne råde over.

Domstolen fastslog, at indespærring på mindre end tre kvadratmeter i længere tid udgør nedværdigende behandling, som er i strid med menneskerettighedskonventionens artikel tre.

  • Folketingets åbningsdebat
    Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har torsdag haft et møde med den rumænske justitsminister om de rumænske fængsler, der ifølge Højesteret i Danmark ikke er egnet til at sende fanger hjem til afsoning i. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier