Annonce
Politik

Professor: Ryk mod store byer presser yderkommuner

Flere sjællandske kommuner har presset økonomi på grund af flere ældre og færre indtægter, siger professor.

Færre lønmodtagere og virksomheder til at betale skat og en højere andel af ældre har de seneste år betydet, at yderkommuner på Sjælland har fået en mere presset økonomi.

Det forklarer Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi hos Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Hvis man kigger på kommunernes økonomi i forhold til skatter og generelle tilskud i forhold til udgiftsbehov, så er der en række kommuner på den ydre del af Sjælland, som de seneste år er blevet mere pressede.

- De er ikke nødvendigvis mere pressede end yderkommuner i den øvrige del af Danmark. Men der er sjællandske kommuner, som står med et større økonomisk pres end tidligere, siger Kurt Houlberg.

Han forklarer, at kommunernes indtægter de seneste år har været under pres. Det skyldes blandt andet, at flere personer i den arbejdsdygtige alder og flere virksomheder rykker mod de store byer som København og Aarhus.

Samtidig er der kommet en større andel af ældre og derfor større udgifter.

- Det betyder, at der i yderområder - både på Sjælland og i den øvrige del af landet - har været en økonomisk tilbagegang, siger Kurt Houlberg.

Ifølge Magisterbladet er 12 af de 20 kommuner med færrest penge på kistebunden at finde i Region Sjælland og oplandet til København. Det viser en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Det gælder blandt Slagelse, Odsherred, Holbæk, Frederikssund og Rudersdal.

I 2012 var kun 6 af de 20 nederste på Sjælland, mens 13 kommuner var i Jylland.

Kurt Houlberg påpeger dog, at lav kassebeholdning ikke nødvendigvis er et udtryk for en dårlig økonomi.

- Man kan ikke kigge på likviditeten alene. En kommune kan for eksempel have valgt at afbetale gæld eller have brugt pengene på at bygge nye skoler og derfor have færre penge på kistebunden, siger han.

Kurt Houlberg forklarer, at kommunernes likviditet generelt har været stigende de seneste år.

Det hænger sammen med, at kommunerne har holdt igen med at bruge penge på grund af det udgiftsloft, de er blevet pålagt af regeringen, og de sanktioner, der følger med, hvis de bruger for mange penge.

Derfor har kommunerne årligt brugt en til seks milliarder kroner mindre, end de egentlig måtte bruge. Mange af de penge er endt i kommunekasserne.

- Der er selvfølgelig variationer. Men kommunerne har samlet set flere penge i kassen, end de nogensinde har haft før, siger han.

Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier