Annonce
Politik

Radikale står fast på krav om mere udenlandsk arbejdskraft

Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard til forhandlinger på Christiansborg. Her står De Radikale alene med ultimative krav om et øget arbejdsudbud gennem mere udenlandsk arbejdskraft, hvis Mette Frederiksen skal danne regering. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den største udfordring for dansk økonomi er manglen på arbejdskraft, siger Morten Østergaard før forhandling.

Både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten afviser, at der skal åbnes for mere udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande uden for EU.

Men De Radikales leder, Morten Østergaard, står fast. Han ønsker at sænke den såkaldte beløbsgrænse, så det bliver muligt for flere udlændinge at komme ind på det danske arbejdsmarked.

Forud for onsdagens forhandlinger med Mette Frederiksen om en ny regering, siger Morten Østergaard:

- Den store økonomiske udfordring for både den offentlige og den private sektor er, at vi risikerer at mangle folk. Der mangler både pædagoger og industriteknikere, som vi kan ansætte.

- Vi skal adressere bekymringen og utrygheden hos de ansatte i de private virksomheder, om hvilken politik en ny regering vil føre, siger Morten Østergaard.

Han mener, at behovet for udenlandsk arbejdskraft er blevet endnu større i lyset af det såkaldte paradigmeskift i udlændingepolitikken, hvor der lægges vægt på hjemsendelser.

- Hvis man smider arbejdende flygtninge ud, så svækker det både de danske virksomheder og de offentlige institutioner. Og hvis man ikke vil være med til at tiltrække mere offentlig arbejdskraft, så kommer vi til at mangle folk.

- Alene vores råderum er baseret på en forventning om et stort antal ekstra udenlandske medarbejdere i virksomhederne og de offentlige institutioner. Det er den virkelighed, vi taler ind i, siger Morten Østergaard.

Han har tidligere gjort det til et ultimativt krav til Mette Frederiksen, at hun øger beskæftigelsen, hvis hun vil danne regering. Sker det ikke, vil De Radikale aktivt blokere for dannelsen af en S-ledet regering i en dronningerunde, har Morten Østergaard sagt.

De Radikales leder er dog også klar til at se på andre reformer af arbejdsudbuddet. Morten Østergaard ønsker blandt andet at hæve skatten på "forurening" til gengæld skal skatten på arbejde sættes ned.

De Radikale er også klar til at se på, om man kan "få folk, der har lyst til det, til at blive længere på arbejdsmarkedet".

- Vi er ikke afvisende over for noget som helst på det område. Men vi er fuldstændigt og pinligt bevidste om, at hvis ikke man har et sund økonomisk fundament at føre politik på, så kan ingen af de ambitioner, vi er enige med venstrefløjen om, blive til noget, siger Morten Østergaard.

  • Forhandlinger om ny regering fortsætter
    Sofie Carsten Nielsen og Morten Østergaard til forhandlinger på Christiansborg. Her står De Radikale alene med ultimative krav om et øget arbejdsudbud gennem mere udenlandsk arbejdskraft, hvis Mette Frederiksen skal danne regering. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier