Annonce
Politik

Regeringen kigger på fratagelse af pas fra fremmedkrigere

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bekræfter, at hans ministerium i øjeblikket behandler sager om fratagelse af passet fra danske fremmedkrigere. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En dansker, der har kæmpet for Islamisk Stat, vil mandag angiveligt blive sendt ud af Tyrkiet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler i øjeblikket sager om fratagelse af pas fra danske fremmedkrigere.

Det oplyser ministeriet.

Meldingen kommer, på dagen hvor Tyrkiets indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauerne AFP og dpa skriver, at en dansker, der har kæmpet for den militante gruppe Islamisk Stat (IS), mandag vil blive sendt ud af Tyrkiet.

Rigsadvokaten bekræfter mandag formiddag, at man er i kontakt med de tyrkiske myndigheder.

- Vi kan bekræfte, at vi er i dialog med de tyrkiske myndigheder om en dansk statsborger dømt i Tyrkiet for terror. Vi har ikke yderligere kommentarer pt., oplyses det i en skriftlig meddelelse.

Ifølge den britiske avis The Guardian siger en talsmand fra Tyrkiets indenrigsministerium, at Tyrkiet har gang i forberedelser til at sende tre danske IS-krigere ud af landet.

Om udmeldingerne fra Tyrkiet har noget med sagerne, der behandles i Danmark lige nu at gøre, vides ikke.

Et flertal i Folketinget vedtog i begyndelsen af november et lovforslag, der gør det muligt administrativt at tage statsborgerskabet fra personer kategoriseret som fremmedkrigere.

- Reglerne blev lavet for at blive brugt. Det er ikke for sjov, vi hastebehandlede forslaget i Folketinget, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en skriftlig kommentar.

- Regeringen vil gå langt for at undgå, at fremmedkrigere, der har vendt Danmark ryggen, vender tilbage til Danmark. Derfor er jeg tilfreds med, at reglerne nu bliver taget i brug, siger Tesfaye.

Tyrkiets indenrigsminister, Suleyman Soylu, meddelte i sidste uge, at man mandag ville begynde at sende IS-krigere til deres hjemlande - også selv om de skulle have fået inddraget deres statsborgerskab i de pågældende lande.

En amerikansk IS-kriger blev mandag som den første udvist af Tyrkiet.

Syv tyske IS-krigere ventes torsdag 14. november ligeledes at blive sendt ud af landet. Også 11 franske IS-krigere bliver gjort klar til at blive sendt ud af Tyrkiet. Det oplyser det tyrkiske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

To IS-krigere fra Irland skal også udvises, lyder det.

  • RB PLUS Akutlov om pasfratagelse får udløbsdato
    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bekræfter, at hans ministerium i øjeblikket behandler sager om fratagelse af passet fra danske fremmedkrigere. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier