Annonce
Politik

Uafhængige domstole fik instrukser før nedlukning

Ifølge jurister er det på kant med Grundloven at blande sig i, hvilke retssager der skal prioriteres.

Under coronasituationen har Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet blandet sig i de uafhængige domstoles arbejde. Og det er på kant med grundlovens princip om magtens tredeling.

Det vurderer juridiske eksperter på baggrund af dokumenter og mails, som Dagbladet Information har fået aktindsigt i ved Domstolsstyrelsen.

- Hele ideen med at have domstole er, at de er uafhængige, specielt af den udøvende magt, siger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.

- Det er en grundpille i en retsstat, og det er den grænse, man overtræder, selv om jeg er sikker på, at intentionen ikke har været ond, siger han til Information.

Han bakkes op af Frederik Waage. Han er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.

- Der er kommet nogle dessiner og direktiver fra regeringen og ledelsen i Domstolsstyrelsen, det er svært at betegne som andet end retningslinjer for, hvordan man skal tilrettelægge sit arbejde som dommer, siger Frederik Waage til Ritzau.

Han kan ikke endegyldigt sige, om man er gået over grænsen i forhold til Grundloven.

- Men det, der er lagt ud, har jeg umiddelbart svært ved at forene med domstolenes uafhængighed, siger Frederik Waage.

Hos De Radikale kræver fungerende politisk ordfører Samira Nawa en forklaring.

Hun kræver en redegørelse og vil også have den uvildige ekspertgruppe, der skal evaluere coronakrisen, til at se på sagen.

- Det er vigtigt, at regeringen holder lapperne væk fra domstolenes arbejde. Derfor vil vi bede om en redegørelse for lukningen af domstolene, ligesom den ekspertgruppe, vi har nedsat, skal kigge på det, siger Samira Nawa.

De dokumenter og mails, som Information har fået aktindsigt i, kaster lys over forløbet bag nedlukningen af domstolene, der varede fra midten af marts til slutningen af april.

De viser, at Domstolsstyrelsens direktør Kristian Hertz efter dialog med Justitsministeriet gav domstolene besked om at lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager. Og de giver indtryk af, at det var op til regeringen, hvornår de kunne åbne igen.

De viser også, at Domstolsstyrelsen detaljeret instruerede de uafhængige domstole i hvilke typer sager, der skulle og ikke skulle behandles under nedlukningen

Justitsministeriets øverste embedsmand, departementschef Johan Legarth, forsøgte ifølge Dagbladet at påvirke domstolene til at prioritere konkrete sager, som regeringen havde en interesse i, særligt højt.

Grundloven fastslår, at "retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen", og at "den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov".

Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold.

Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier