Annonce
Politik

Udspil vil øge Danmarks EU-bidrag med seks milliarder årligt

- Derfor bliver vi nødt til at se grundigt på, om pengene kan bruges mere fornuftigt i EU-budgettet, og om vi kan få bragt regningen ned, siger finansminister Nicolai Wammen (S). (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Efter et nyt forslag til EU's langtidsbudget står regningen til at stige med 34 procent for Danmark.

Danmark skal i gennemsnit betale 6,7 milliarder kroner mere hvert år end i den eksisterende budgetperiode, hvis EU-landene accepterer det udspil, som EU-Kommissionen har fremlagt 27. maj.

Det vil være en stigning på 34 procent i forhold til det nuværende gennemsnit.

Det viser Finansministeriets foreløbige beregninger af budgettet, som er offentliggjort tirsdag aften.

- Derfor bliver vi nødt til at se grundigt på, om pengene kan bruges mere fornuftigt i EU-budgettet, og om vi kan få bragt regningen ned, siger finansminister Nicolai Wammen (S) i en meddelelse.

Planlagte ekstra udgifter i 2020 som følge af coronavirus er ikke regnet med.

Efter to års forhandlinger på diplomat- og ministerniveau har EU's stats- og regeringschefer haft en enkelt reel duel om budgettet. Det var i slutningen af februar - uden resultat - og inden coronavirus lammede kontinentet.

Med pandemien ændredes de finansielle udsigter i EU totalt.

EU-Kommissionen meddelte, at den ville fremsætte et nyt forslag til et budget, der tog højde for den historiske nedtur, der er i vente.

Danmark kæmper i en alliance med Østrig, Sverige og Holland for et budget, der er markant mindre end EU-Kommissionens forslag. De kaldes sparebanden eller de sparsommelige fire.

Alle EU-lande er enige om, at der i tillæg til budgettet er brug for en genopretningsfond, som foreslået i et fælles udspil fra Frankrig og Tyskland i maj.

Et forslag om, at EU-Kommissionen optager lån på kapitalmarkederne til i første omgang at finansiere den, har også bred opbakning.

Til gengæld er landene delt mellem en gruppe, som ønsker, at pengene skal "foræres" til de lande, der er værst ramt af krisen.

En anden gruppe lande, herunder Danmark, siger omvendt, at fondens penge skal lånes ud knyttet til betingelser.

- Det her handler om lige dele solidaritet og ansvarlighed. Som lille og åben økonomi er det i Danmarks klare interesse at hjælpe de lande, der er hårdest ramt af krisen, siger Nicolai Wammen.

Han er dog modstander af at uddele fælles EU-penge som tilskud til de værst ramte EU-lande.

- Vi er derimod skeptiske over fælles gæld, som skal udmøntes i direkte støtte til andre lande, siger han.

Et andet spørgsmål er, hvordan lånene på kapitalmarkederne skal betales tilbage.

EU-Kommissionen foreslår, at afbetaling skal ske over 30 år og først påbegyndes i 2028.

Samtidig foreslås det, at EU-landene accepterer at give EU flere egne indtægter. Det er skatter og afgifter, som går i EU-kassen i stedet for i statskasserne rundt om i medlemslandene.

Det er langtfra populært i alle lande, da man dermed også flytter magt til EU. Det vil kræve en godkendelse af Folketinget og i alle andre parlamenter i EU.

Kommissionen mener, at hele genopretningsfonden, som ifølge forslaget er på 5560 milliarder kroner, kan betales tilbage med EU's egne ressourcer.

EU-budgettet lægger et loft for, hvor stort et beløb EU maksimalt må bruge i perioden - og på hvilke politiske områder. Det fastlægges for syv år. Det nuværende budget blev forhandlet på plads i 2013.

  • Pressemøde med regeringen og Danske Regioner om økonomien for 2021
    - Derfor bliver vi nødt til at se grundigt på, om pengene kan bruges mere fornuftigt i EU-budgettet, og om vi kan få bragt regningen ned, siger finansminister Nicolai Wammen (S). (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier