Annonce
Ugeavisen Lolland

Lyrik- og visefestivalen i Nysted byder på to trioer

De tre mænd, der tilsammen danner Halfdanskerne. Foto: Privat

Åbningsdagen på den 6. Lyrik- og visefestival i Nysted byder på to humørfyldte trioer.

Årets Lyrik og visefestival i Nysted byder på lyrik i recitation, i råb og i opera!

Ja, i år er der flere overraskelser på tapetet, når Nysted Lyrik- og visefestival løber af stablen for sjette gang, i år i dagene 14., 15. og 16. juni 2019

Som de forgangne år ligger det fysiske omdrejningspunkt i Aarestrup Museet i Adelgade 80 i Nysted.

Det er også her, at åbningsarrangementet finder sted fredag 16. juni 2019.

Efter talerne ved den festlige åbningsceremoni om eftermiddagen klokken 14.00 indledes musikprogrammet med to trioer - først kommer tre kvinder, så kommer tre mænd.

Norrøn spiller Nordisk folkemusik. Foto: Privat

NORRØN spiller fra 14.30-15.30

Norrøn spiller Nordisk folkemusik af både traditionel og nykomponeret karakter. Ja, faktisk folkemusik fra hele det gamle Norrønske område Irland, Skotland, Shetlandsøerne, Island, Norge, Sverige og Danmark.

Musikken beskrives bedst med ordene: Swingende, meditativt, luftigt, kraftfuldt og legende. Eller sagt på en anden måde -improvisatorisk folkemusik med et glimt i øjet. Den utraditionelle besætning og trioens akustiske lyd får tonerne til at flyde sammen i et stemningsfyldt univers af smukke klange og skæve idéer fra lyriske valse til pulserende, energiske slæng-polskaer.

Norrøn består af de tre musikere Anja Præst på basklarinet, Nina Veng på tværfløjte og Louise Vangsgaard. Anja Præst kender mange som en af hovedkræfterne i folkemusikgruppen "Phønix", og Louise Vangsgaard kender andre fra folkemusikgruppen "Tradish". To grupper, som begge tidligere har gæstet Dagligstue-koncerterne i Maglebrænde.

De tre kvinder spiller efter konceptet: "Den eneste aftale er, at der ikke er nogen aftale". Det betyder, at der ikke er nogen planlagte arrangementer: Musikken opstår derimod i nuet ud fra en melodi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

HALFDANSKERNE spiller fra 16.00-17.00

De tre mænd, der tilsammen danner Halfdanskerne, betog alle med deres energiske optræden i 2015, så meget, at Lyrik-og Visefestivalen har bedt dem komme igen.

Deres energi og smittende musikglæde, som de spredte dengang, har kaldt på et genhør, fortæller arrangøren Peter Abrahamsen.

- Der er nye sange, men energien er den samme, og publikum kan igen glæde sig til at møde de tre raske svende Mads Westfall, Lars Grand og Rasmus Vennevold og deres levende instrumenter!

Trioen har en usædvanlig evne til at formidle vores kulturarv på en nærværende måde, fremhæver Peter Abrahamsen.

- De tre musikere startede deres samarbejde i 2008, og det er visefortolkning af højeste klasse, når Halfdanskerne spiller på deres akustiske instrumenter.

Der er gratis adgang - men man gør klogt i at komme i god tid og få en behagelig plads under den skyggende teltdug. Festivalen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Peter Abrahamsen og Aarestrup Foreningen.

Festivalens hovedstøtter i 2019 er Thorkild Høeghs Mindelegat, SN-fonden, Spies Fonden, Frantz Hoffmanns Mindelegat, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Nysted Bibliotek og Guldborgsund Kommune.

  • De tre mænd, der tilsammen danner Halfdanskerne. Foto: Privat
  • Norrøn spiller Nordisk folkemusik. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier