Annonce
Sport

Aktivist i faldskærm sender to på hospitalet kort før EM-brag

En miljøaktivist landede torsdag aften på banen forud for EM-opgøret mellem Frankrig og Tyskland. Foto: Alexander Hassenstein/Reuters

Et stunt for Greenpeace på EM-stadion i München kunne være endt katastrofalt, da en paraglider kom ud af kurs.

En miljøaktivist i faldskærm stjal torsdag aften fokus på EM-stadionet i München lige før kickoff mellem Tyskland og Frankrig.

Det skriver den tyske avis Bild.

Aktivisten fløj ind over stadion i en motoriseret paraglider, men blev fanget af de stålkabler, der bruges til at holde et særligt bevægeligt kamera spændt ud over banen.

Paraglideren kom fri af kablerne, men fik kurs direkte mod publikum. I sidste øjeblik formåede han dog at styre uden om, så han i stedet landede på banen, hvor det tyske og franske landshold stod klar til at sparke kampen i gang.

En talsmand for politiet, Andreas Franken, oplyser til Bild, at to personer kom til skade under stuntnummeret. Personerne behandles på hospitalet for hovedskader.

Manden i faldskærmen blev ført af banen af sikkerhedsvagter og blev efterfølgende anholdt af politiet.

- Vi undersøger flere lovovertrædelser i øjeblikket. Men uanset hvad er der blevet påført fysisk skade på andre. Politiet har ingen forståelse for politiske handlinger, der bringer liv i fare, siger Andreas Franken til Bild.

Stuntet var en del af en Greenpeace-protest mod biler, der bruger fossile brændstoffer. Organisationen har efterfølgende beklaget hændelsen.

- Denne protestaktion handlede ikke om at forstyrre kampen eller gøre skade på mennesker.

- Vi håber, at alle har det godt, og at ingen blev alvorligt kvæstet. Greenpeace-aktioner er altid fredelige og uden vold. Desværre gik alt ikke efter planen denne gang, skriver Greenpeace på Twitter.

En talsperson fra Greenpeace siger til det tyske sportsmagasin Tagesschau, at det ikke var hensigten, at miljøaktivisten skulle lande på banen, men at vinden spillede ham et puds.

I stedet var det hensigten, at han skulle have kastet en gul bold ned med budskabet, siger talspersonen. Både den gule bold og den gule faldskærm havde ordene "Kick Out Oil" trykt på sig.

Kampen mellem Tyskland og Frankrig begyndte trods stuntet på det planlagte tidspunkt og endte 1-0 til Frankrig efter et tysk selvmål.

Link til citeret artikel fra Bild
Link til citeret artikel fra Tagesschau
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Euro 2020 - Group F - France v Germany
    En miljøaktivist landede torsdag aften på banen forud for EM-opgøret mellem Frankrig og Tyskland. Foto: Alexander Hassenstein/Reuters
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier