Annonce
Sport

Bo Henriksen ser Røde Stjerne-kamp som en lille finale

FC Midtjylland har aldrig mødt et serbisk hold. Røde Stjerne har tidligere mødt Lyngby, OB og FC København i europæiske kampe. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvis FC Midtjylland skal bevare kontakten med topholdene, skal holdet slå Røde Stjerne, mener Bo Henriksen.

En lille finale.

Sådan beskriver FC Midtjyllands cheftræner, Bo Henriksen, torsdagens hjemmekamp i Europa League mod Røde Stjerne fra Serbien.

Efter to kampe har midtjyderne et enkelt point i banken, og nu kommer gruppens tophold på besøg.

- Det er en rigtig vigtig fodboldkamp for os. Det er en lille finale. Vi står over for et hold, der har vundet de første to kampe. Vi har dem to gange inden for tre uger, så vi skal ud at gøre alt, hvad vi kan for at vinde. Selvfølgelig med det in mente, at det er et godt fodboldhold, vi skal spille imod, siger han.

Røde Stjerne indledte gruppespillet med at slå Braga 2-1 på hjemmebane, før Ludogorets blev besejret 1-0 i Bulgarien.

Serberne kvalificerede sig i 2018 og 2019 til Champions Leagues gruppespil og sendte blandt andet FC København ud af en højdramatisk tredje runde af kvalifikationen i sidstnævnte sæson.

Holdet trænes af den tidligere topspiller Dejan Stankovic, der som aktiv var forbi storklubberne Lazio og Inter. Og fire år i træk har Røde Stjerne vundet det serbiske mesterskab.

Alligevel blæser FC Midtjylland-anfører Erik Sviatchenko til angreb.

- Jeg tror, det bliver en svær kamp. Jeg ved det faktisk. Det er en afgørende kamp for os, og hvis vi skal have forhåbninger om at gå videre fra gruppen, så skal vi vinde den kamp. Derfor bliver det en ud over stepperne-kamp, og det klæder os også nogle gange, siger han.

De to bedste fra hver gruppe avancerer til knockoutkampene i Europa League, men treeren får en plads i Conference Leagues slutspil som trøstpræmie.

Med fire spillerunder tilbage er tredjepladsen dog ikke et tema, forklarer Bo Henriksen.

- Lige nu skal vi gøre alt, hvad vi kan for at ende i top-2. Det er det, vi kæmper og arbejder for, og så må vi se, hvordan det stiller os efter den sidste kamp. Vi går 100 procent efter at gå videre i det her gruppespil, siger han.

Tredjepladsen kan dog blive et godt plaster på såret, hvis det ikke lykkes, påpeger anføreren.

- Det er også vigtigt, at tredjepladsen er en videregivende plads. Men vi sigter selvfølgelig efter, om vi kan gå videre i Europa League, og så må vi tage til takke, hvis vi ikke kan hive det hjem. Vi skal på pointtavlen med tre point, og det skal gerne være torsdag, siger Sviatchenko.

Før torsdagens kamp har Ludogorets og FC Midtjylland hver et point i gruppen, mens Røde Stjerne og Braga fører an med henholdsvis seks og tre af slagsen.

  • Superligakampen mellem FCK og FC Midtjylland i Parken
    FC Midtjylland har aldrig mødt et serbisk hold. Røde Stjerne har tidligere mødt Lyngby, OB og FC København i europæiske kampe. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier