Annonce
Sport

Byge af VM-afbud tvinger landstræner til at satse ungt

Landstræner Heinz Ehlers arbejder på at gøre det danske ishockeylandshold klar til VM, der begynder 11. maj. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Heinz Ehlers må se bort fra en stribe erfarne spillere i sit første VM som cheftræner for ishockeylandsholdet.

Det bliver et dansk ishockeylandshold med flere unge og uprøvede spillere, der i næste måned rejser til VM i Slovakiet.

I sit første VM som landstræner må Heinz Ehlers nemlig af forskellige årsager se bort fra en række af de spillere, der har båret landsholdet i de senere år.

Blandt backerne er der VM-afbud fra Philip Larsen, som netop er blevet far. Daniel Nielsen indstillede landsholdskarrieren efter VM sidste år, mens Emil Kristensen kæmper med efterveerne fra en hjernerystelse.

Landstræneren må også undvære erfarne forwards i form af Patrick Bjorkstrand, Nichlas Hardt og Mads Christensen, som alle har besluttet at sidde over denne gang.

Mads Christensen, der har været med i ti VM-turneringer, ringede allerede i august til landstræneren og meddelte, at han agtede at tage en landsholdspause.

Ehlers regner heller ikke med at se Jannik Hansen i landsholdslejren, når Hansens klub, CSKA Moskva, har afsluttet finaleserien i KHL.

- Han kommer højst sandsynligt ikke, siger Ehlers.

Dertil kommer, at Frans Nielsen har takket nej til at spille VM, selv om han har afsluttet NHL-sæsonen med Detroit Red Wings.

- Jeg må acceptere, hvis man ikke kan være med af familiære årsager, hvis man er småskadet, eller hvad det er. Vi tvinger ikke nogen til at spille på landsholdet, siger Heinz Ehlers.

I de erfarne spilleres fravær er talenter som Mathias From, Joachim Blichfeld og Jonas Røndbjerg en del af landsholdstruppen.

Heinz Ehlers sagde ved sin tiltrædelse, at landsholdet står foran et generationsskifte i de kommende år. Det ser ud til, at det så småt er i gang allerede.

- Det er jeg blevet tvunget til. Det havde da ikke behøvet at være lige nu, siger landstræneren.

Han kan dog se frem til lidt forstærkning af holdet i forhold til testkampene mod Sverige tidligere på ugen.

Backen Stefan Lassen og den farlige forward Nicklas Jensen har plejet hver deres skade, men forventes at kunne tage del i træningen i den kommende uge.

Det samme kan siges om centerspilleren Jesper Jensen, der blev syg i tirsdags og siden har været isoleret fra resten af holdet.

Og så regner Ehlers også med at se Mikkel Bødker i truppen inden VM. NHL-spilleren har sagt ja til at stille op, men døjer lige nu med en mindre skade.

Hvis truppen skal have yderligere forstærkning, skal den komme fra Nordamerika, hvor en god håndfuld danske spillere er i gang med playoff i NHL og udviklingsligaen AHL.

Danmark spiller sin første VM-kamp 11. maj, hvor modstanderen er Frankrig.

  • Danmark - Finland, testlandskamp i ishockey
    Landstræner Heinz Ehlers arbejder på at gøre det danske ishockeylandshold klar til VM, der begynder 11. maj. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier