Annonce
Sport

Djokovic slår ung græker og vinder French Open igen

Novak Djokovic har nu vundet alle fire grand slam-turneringer mindst to gange. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Stefanos Tsitsipas blev nedlagt, da Novak Djokovic vandt French Open og tog sin 19. grand slam-titel.

Novak Djokovic har generobret French Open.

Serberen vandt grand slam-turneringen i 2016, men siden har Rafael Nadal hersket over Roland Garros-anlægget i Paris.

Men nu er Djokovic altså tilbage på tronen. Tennisstjernen vandt søndag dette års finale, da Stefanos Tsitsipas blev besejret. Djokovic vandt i fem sæt med cifrene 6-7, 2-6, 6-3, 6-2, 6-4 over den unge græker, der stod i sin første grand slam-finale.

Tsitsipas, der blot er 22 år gammel, startede godt ud, men endte altså med at måtte se sig slået af den rutinerede serber på den anden side af nettet.

Det er 34-årige Djokovics 19. grand slam-titel. Kun Rafael Nadal og Roger Federer har med 20 titler hver vundet flere. Til gengæld er Djokovic nu den første i Open-æraen (siden 1968), der har vundet alle fire grand slam-turneringer mindst to gange.

Djokovic vandt også Australian Open i februar, og han har dermed sejret i de to grand slam-turneringer, der indtil videre er spillet i 2021. Allerede om et par uger venter endnu en, når Wimbledon løber af stablen i London fra 28. juni.

Finalen startede ud med et maratonparti. Tsitsipas servede og måtte afværge to breakbolde til Djokovic, før det blev 1-0 til grækeren.

Herefter holdt begge serven sikkert, indtil sættet skulle afgøres. Djokovic brød først til 6-5, men Tsitsipas svarede igen og udlignede i serberens serv.

Så skulle det afgøres i tiebreak. Tsitsipas kom på 5-2, inden Djokovic skruede bissen på og med fire point i træk spillede sig til en sætbold. Den afværgede grækeren dog, og med tre point i træk tog Tsitsipas sættet.

Det gav grækeren et boost, og det var måske det, Tsitsipas levede højt på i andet sæt. Det vandt han nemlig i overbevisende stil.

Men så kom Djokovic op i gear. Efter et maratonparti brød serberen til 3-1 i tredje sæt, og derefter cruisede han til sætsejren. Det virkede til at give Djokovic moral. Kampen var åben.

I pausen inden fjerde sæt fik Tsitsipas behandling. Lænden værkede tilsyneladende en smule. Grækeren kom dog på banen og var ikke synligt hæmmet.

Alligevel var der ikke meget, der nu hang sammen for det unge tennis-stjerneskud. Djokovic havde overtaget og sendte finalen ud i et femte og afgørende sæt.

Kampen var for alvor blevet vendt på hovedet. Tsitsipas, der havde set en smule opgivende ud i fjerde sæt, virkede til at have hanket lidt op i sig selv.

Han holdt dog kun med nød og næppe sin serv i sættets første parti, og i Tsitsipas' næste serveparti måtte grækeren give efter. Så begyndte han at hænge en smule med hovedet.

Djokovic havde teten, men Tsitsipas forærede ikke sejren til serberen. Den unge græker kæmpede, selv om kræfterne så ud til at være brugt, men måtte altså til sidst give fortabt.

  • TENNIS-FRA-OPEN-MEN-FINAL
    Novak Djokovic har nu vundet alle fire grand slam-turneringer mindst to gange. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier