Annonce
Sport

Dommer forbydes at dømme Williams-kampe under US Open

Sidste års US Open-finale mellem Serena Williams og Naomi Osaka blev overskygget af Williams' raserianfald mod kampens dommer, Carlos Ramos. (Arkivfoto) Foto: Kena Betancur/Ritzau Scanpix

Efter Serena Williams' raserianfald i US Open-finalen i 2018 skal Carlos Ramos ikke dømme hendes kampe i år.

Tennisdommer Carlos Ramos kommer under dette års US Open ikke til at dømme nogen kampe, der involverer Serena eller Venus Williams.

Beslutningen er truffet af det amerikanske tennisforbund US Tennis Association (Usta) som en konsekvens af sidste års kontroversielle finale mellem Serena Williams og Naomi Osaka.

Præsidenten for tennisforbundet, Stacey Allaster, oplyser, at Ramos ikke vil komme til at dømme nogen kampe, der har med Williams-familien at gøre.

- Dette er en kollektiv beslutning. Vi ønsker at fokusere på konkurrencen, siger hun.

Sidste års finale, som japanske Naomi Osaka vandt i to sæt med cifrene 6-2, 6-4, blev overskygget af Serena Williams' raserianfald mod kampens dommer, Carlos Ramos.

Under finalen fik den amerikanske tennisstjerne først en advarsel for at modtage råd fra sin træner og senere fratrukket både et point og et parti, efter at hun til stigedommeren, Ramos, brokkede sig højlydt over den første dom og kaldte ham en løgner og en tyv.

Efterfølgende blev Serena Williams idømt en bøde på 17.000 dollar - eller cirka 114.000 kroner - for sit raserianfald: 10.000 dollar for at svine dommeren til, 4000 dollar for at modtage coaching fra sin træner under kampen og 3000 dollar for at smadre sin ketsjer i frustration.

US Open-dommer Sören Friemel fortæller, at det ikke er første gang, at der er blevet truffet en beslutning om at forbyde en dommer at dømme bestemte kampe.

- Vi har før truffet beslutninger, som er gode for turneringen, gode for spillerne og gode for dommerne, siger han.

- I sidste ende er vores mål at tildele den bedste stigedommer den rette kamp. Så alt det taget i betragtning blev det besluttet, at han (Carlos Ramos, red.) ikke skal dømme nogle af Williams-søstrenes kampe.

Carlos Ramos er imidlertid ikke bandlyst fra at dømme andre højprofilerede kampe under US Open.

Dette års US Open løber af stablen i New York fra 26. august til 8. september.

  • FILES-TENNIS-OPEN-USA-WILLIAMS-OSAKA
    Sidste års US Open-finale mellem Serena Williams og Naomi Osaka blev overskygget af Williams' raserianfald mod kampens dommer, Carlos Ramos. (Arkivfoto) Foto: Kena Betancur/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier