Udviklingen i fodboldverdenen peger mod mindre lokal forankring og et større globalt udsyn, mener historiker.
Bølgerne går højt på diverse debatfora og sociale medier, efter at 12 europæiske storklubber har stillet sig frem som medstiftere af en ny europæisk fodboldturnering. En europæisk Super League.
Men kigger man på udviklingen i fodboldverdenen bør den nye turnering ikke komme bag på fans og iagttagere. Klubberne har nemlig længe kigget mod større markeder og nye indtægtskilder.
Det påpeger fodboldhistoriker og forfatter Svend Rybner.
- Når man kigger nøgternt på det, er det et logisk skridt i det, man gerne vil med fodbolden. Det giver mening, og ellers havde de ikke gjort det.
- Hvis man kigger ud på tilskuerpladser i England, er der rigtig mange udlændinge. Det er store turistindtægter, man har, så de her klubber er for længst løsrevet fra deres lokale forankring.
- I mange år har udvidelsen af fodboldmarkedet gået mod Mellemøsten, Asien og til en vis grad Nordamerika. Der er mange penge i de egne, siger han.
Når mange fans reagerer med modstand og kritik, er det udtryk for, at afstanden til de lokale klubber bliver større, mener han.
- Man mister forankringen i, at det er dem og os. Når et hold river sig løs, og de ovenikøbet risikerer at blive smidt ud af hjemlige ligaer, så mister man identifikationen med det hold, man holder med.
Planen med den økonomisk lukrative turnering er, at 15 medstiftende klubber skal være garanteret en plads, mens der skal kæmpes om fem yderligere pladser i hver sæson.
Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) og Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) truer de 12 navngivne storklubber, og hvem der ellers kunne finde på at melde sig til, med ekskludering fra nationale og internationale turneringer.
Og spillerne risikerer ifølge forbundene at blive pillet af landsholdene.
Når det så vidt, vil det være et brud med en tradition, der har eksisteret siden spillets begyndelse, understreger Svend Rybner.
Men tanken om at samle de bedste hold i en lukket turnering har man set før. Han peger på den hedengangne Mitropa Cup, hvor de bedste hold fra lande som Østrig, Ungarn og Tjekkoslovakiet fra 1920'erne deltog i en sluttet kreds.
- Det viste sig, at kampe mellem de bedste hold fra Prag, Budapest og Wien samlede mange mennesker. Det tog man konsekvensen af og lavede Mitropa Cup.
- Der ville man ikke have hold med fra Schweiz og Tyskland. Man ville ikke have amatørhold med, så de blev ikke inviteret. Det er lidt det samme, vi ser her. Man vil gerne have de hold med, som man ved kan tiltrække tilskuere og skabe indtægter, lyder vurderingen fra fodboldhistorikeren.
Der er fortsat mange ubesvarede spørgsmål i lanceringen af den nye turnering. Foreløbig er der da også kun tale om en principiel aftale mellem de 12 klubber, som blandt andet tæller Real Madrid, FC Barcelona, Liverpool og Juventus.