Annonce
Sport

Juventus slår Bologna og tager femte sejr i træk

Cristiano Ronaldo scorede lørdag sit mål nummer 701 som professionel fodboldspiller. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo og co. cruiser videre i Serie A efter sejr over Bologna og Andreas Skov Olsen.

For femte gang i træk kunne Juventus lørdag sætte tre point på kontoen efter en kamp i den bedste italienske fodboldrække.

Her blev Bologna slået med 2-1 på Allianz Stadium i Torino.

Det er fjerde gang i de sidste fem sejre, at Juventus vinder med de cifre.

Maurizio Sarris tropper har nu 22 point efter otte kampen og ligger på førstepladsen med fire point ned til Inter, der dog har spillet en kamp færre.

Andreas Skov Olsen startede på Bolognas udskiftningsbænk, men kom på banen med ti minutter tilbage af den ordinære spilletid.

Nederlaget er det tredje for Bologna i de seneste fem kampe. Sidste gang, holdet vandt, var 15. september.

Som ventet var Juventus i kontrol fra kampens start, og der var da også kun gået små 20 minutter, før hjemmeholdet var foran.

Cristiano Ronaldo, der inden kampen blev hædret, efter at han i starten af ugen scorede sit mål nummer 700 som professionel fodboldspiller i en landskamp for Portugal, leverede 1-0-målet.

Portugiserens mål nummer 701 var en realitet, efter at et hårdt, fladt skud fra højre side af feltet sneg sig ind tæt på stolpen.

Men Bologna svarede hurtigt tilbage, og syv minutter senere var der udlignet, da den 35-årige veteran Danilo elegant tæmmede bolden med brystet og halvflugtede den i mål til 1-1.

Juventus kom foran igen ti minutter inde i anden halvleg ved Miralem Pranjic, der med et velplaceret skud fra kanten af feltet på ny sendte hjemmeholdet på sejrskurs.

I slutningen af kampen sendte Bologna friske offensive kræfter på banen i jagten på udligningen. Andreas Skov Olsen blev skiftet ind, det samme gjorde den tidligere FC København-angriber Federico Santander.

Men lige lidt hjalp det. Det pointgivende mål udeblev, og så endte det med en ny Juventus-sejr.

Tidligere lørdag smed Atalanta en 3-0-føring over styr mod Lazio, der efter et imponerende comeback - hvor det sidste mål blev scoret på straffespark i kampens overtid - fik et point med sig, efter at kampen endte 3-3.

Landsholdsanfører Simon Kjær startede på bænken for Atalanta og blev skiftet ind, efter at Lazio havde reduceret 2-3, men kunne altså ikke stoppe Rom-klubbens tilbagetog.

På to mål af polske Arkadiusz Milik vandt Napoli 2-0 over Verona.

  • FBL-ITA-SERIEA-JUVENTUS-BOLOGNA
    Cristiano Ronaldo scorede lørdag sit mål nummer 701 som professionel fodboldspiller. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier