Annonce
Sport

Rungsted vinder grundspillet med sejr på Odenses is

Med 84 point har Rungsted Seier Capital sikret sig sejren i Metal Ligaens grundspil. Foto: Jan Korsgaard/Ritzau Scanpix

Ishockeyholdet Rungsted Seier Capital kom op på 84 point og sikrede sig dermed sejren i grundspillet.

Ishockeyholdet Rungsted Seier Capital kan for alvor begynde at drømme om The Double.

Holdet har allerede vundet pokalturneringen, og tirsdag sikrede Rungsted sig den samlede sejr i Metal Ligaens grundspil med en sejr på 6-4 ude over Odense Bulldogs.

Sejren er nok til at sikre grundspilssejren, da Hvidovre Fighters er trukket ud af ligaen. Der spilles derfor blot 40 runder i grundspillet.

Rungsted bragte sig sejrskurs på mål af Mattias Persson efter 13 minutter af første periode.

Det var eneste scoring, før holdene gik målamok i anden periode. Charlie Sarault og Nikolaj Krag Christensen bragte gæsterne komfortabelt foran 3-0.

Odense reducerede to gange, før Persson igen slog til med sin anden scoring.

Både Odense og Rungsted scorede to gange i tredje periode, men Rungsted holdt fast og tog sin sejr nummer 25 i ordinær spilletid i grundspillet.

Herning Blue Fox nåede finalen i Metal Ligaen i 2018, men i denne sæson har det knebet med resultaterne på isen.

Tirsdag aften beviste holdet dog, at det stadig kan hamle op med de bedste på de gode dage.

Hjemme i Herning vandt holdet med hele 5-0 over Sønderjyske, der ligger på andenpladsen i den bedste danske ishockeyrække.

Sejren bringer Herning op på 56 point på sjettepladsen. Der er dog fortsat et stykke op til Sønderjyske, der har 74 point.

Herning kom på 1-0 efter ti minutters spil ved finske Joonas Riekkinen. Det blev også 2-0, inden første periode var slut, da Lindsay Alexander Sparks fordoblede hjemmeholdets føring.

Scoringer af Kristoffer Astorp og Jan Dalecky udbyggede Herning-føringen i anden periode, og det begyndte for alvor at blive en sjov aften for hjemmeholdets tilskuere i det midtjyske.

Zachary Aurelio Torquato lukkede og slukkede med målet til 5-0 seks minutter før tid.

Hjemmesejr blev også resultatet af kampen mellem Frederikshavn White Hawks og Rødovre Mighty Bulls.

Det nordjyske mandskab bragte sig på sejrskurs tidligt i opgøret, da Marcus Pedersen gjorde det til 1-0 efter oplæg af David Friedmann.

Evan Jasper og Rasmus Søndergaard øgede sandsynligheden for hjemmesejr med scoringer i anden periode, før gæsternes Jannik Karvinen reducerede til 1-3 med ti minutter igen.

Det var dog for sent for sjællænderne, som i stedet lukkede endnu et mål ind og tabte 1-4.

I tirsdagens sene kamp løb Esbjerg Energy med en udesejr på 6-3 over Aalborg Pirates.

Med sejren bragte Esbjerg sig tættere på Aalborg, der er tre point foran på fjerdepladsen. Esbjerg er nummer fem.

  • Action
    Med 84 point har Rungsted Seier Capital sikret sig sejren i Metal Ligaens grundspil. Foto: Jan Korsgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier