Annonce
Sport

Russisk landstræner vil savne fans i Parken: Det er en skam

Stanislav Cherchesov vil begejstre de russiske fans bag tv-skærmene. Foto: Anton Vaganov/Reuters

På grund af danske indrejseregler får mange russiske fans svært ved at komme til mandagens kamp i Parken.

De danske indrejseregler under coronapandemien gør det praktisk talt umuligt for de fleste russere at rejse ind i Danmark til mandagens EM-kamp.

Forventningen til det afgørende opgør i gruppen er derfor, at klart størstedelen af de op til 25.000 tilskuere i Parken vil være danskere.

Den russiske landstræner, Stanislav Cherchesov, ærgrer sig over den manglende opbakning fra landsmændene.

- Selvfølgelig er det en skam, at vores fans ikke har mulighed for at være til stede på stadion. På en måde er det ikke fair. Men på den anden side er situationen i verden ikke ligetil. Der er en situation i Danmark, så vores fans ikke må rejse ind, siger han på søndagens pressemøde.

Rusland er ikke er et EU- eller Schengenland, og landet er kategoriseret som orange i den danske rejsevejledning.

Derfor skal man som russer have et anerkendelsesværdigt formål for at rejse ind i landet, uanset om man er testet, vaccineret eller tidligere smittet.

Justitsministeriet har gentagne gange understreget, at en EM-billet ikke er et anerkendelsesværdigt formål.

- Jeg er bange for, at vi ikke kan gøre noget ved det, så det er en skam. Men de kommer til at se kampen på tv, og vores mål er at sørge for, at de har noget at glæde sig over, siger Cherchesov.

Både København og Sankt Petersborg er blandt de 11 værtsbyer ved EM, og den danske hovedstad vandt lodtrækningen om den tredje hjemmekamp.

Rusland har haft hjemmebane i sine to første kampe i turneringen med et 0-3-nederlag til Belgien og en 1-0-sejr over Finland til følge.

Faktisk har russerne ikke spillet en kamp uden for egne landegrænser i en stor hovedturnering siden EM i 2016.

To år senere stod russerne nemlig selv for værtskabet ved VM, hvor holdet tabte til de senere finalister fra Kroatien i kvartfinalen.

For at komme til ottendedelsfinalen ved EM skal russerne blot bruge et enkelt point, såfremt Belgien lever op til favoritværdigheden mod Finland.

Men i Danmark venter en svær modstander, vurderer landsholdsprofilen Aleksandr Golovin, der så en god dansk præstation mod Belgien.

- Vi så, at det er et godt hold. De spiller med høj energi og højt tempo. De er gode i begge sider og er generelt stærke. Vi må ikke undervurdere dem, siger han.

Landstræneren stemmer i.

- Hvert hold har sine styrker og svagheder. Vi skal selvfølgelig udnytte deres svagheder og neutralisere deres styrker. Det er det, vi har forberedt spillerne på.

- Danmark dominerede første halvleg mod Belgien, og i anden halvleg blev Belgien mere, som vi kender dem. Det bliver en svær kamp for os, siger Cherchesov.

Kampen mellem Danmark og Rusland spilles i Parken mandag klokken 21.

  • Euro 2020 - Group B - Finland v Russia
    Stanislav Cherchesov vil begejstre de russiske fans bag tv-skærmene. Foto: Anton Vaganov/Reuters
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier