Annonce
Sport

Skrinlagte planer om moderne rostadion vækker frustration

René Holten Poulsen er blandt de eliteidrætsudøvere, der har tilbragt meget træningstid på Bagsværd Sø. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Team Danmark og specialforbund i roning, kano og kajak håber fortsat på modernisering af rostadion i Bagsværd.

Det vækker stor frustration i Dansk Forening for Rosport, Dansk Kano og Kajak Forbund og Team Danmark, at den årelange kamp for at få moderniseret rostadionet i Bagsværd foreløbig er droppet.

Gladsaxe, København og Lyngby-Taarbæk kommuner har meddelt, at de ikke længere tror på en samlet løsning omkring opgradering af faciliteterne ved Bagsværd Sø.

Den melding kan gå ud over fremtidens eliteatleter, lyder det fra de to specialforbund og Team Danmark.

- Det har været frustrerende for alle parter, at projektet er blevet så forsinket. Nu trækker kommunerne så en streg i sandet. I idrætten står vi sammen i ønsket om at sikre gode faciliteter for atleterne. Det skylder vi de atleter, der hver dag træner i faciliteter, der ikke er tidssvarende og ikke lever op til internationale mål.

- Nu står vi en ny situation, som kræver, at vi alle trækker vejret og fokuserer på at finde løsninger, der kan sikre elitearbejdet for kajak og roning. I dag er vi skuffede og frustrerede, og i morgen er vi klar til at samle handsken op igen, lyder det i en pressemeddelelse.

Meddelelsen er underskrevet af formanden i Dansk Forening for Rosport, Henning Bay, direktøren i Dansk Kano og Kajak Forbund, Christian Jacobsen, og konstitueret Team Danmark-direktør Per Boldt Jørgensen.

Trioen understreger, at de vil fortsætte kampen for at få et moderne rostadion.

- Vi giver ikke op. Atleterne fortjener, at vi forsætter arbejdet med at realisere et helstøbt rostadion, der lever op til internationale konkurrencekrav.

- Derfor glæder vi os over, at Gladsaxe Kommune har tilkendegivet, at de vil invitere til dialog om at finde de bedst mulige løsninger for at udvikle faciliteterne, siger de.

Tilbage i 2013 indgik de tre kommuner et samarbejde om at få opgraderet rostadionet, så det lever op til internationale konkurrencekrav. Det nuværende anlæg skulle blandt andet udvides fra seks til otte baner.

Planerne har siden mødt modstand og udfordringer. Blandt andet indsendte Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Gladsaxe en række klager.

På baggrund af en af de klager annullerede Miljø- og Fødevareklagenævnet sidste år en tilladelse til at gå i gang med en del af byggeplanerne omkring rostadionet.

I den oprindelige tidsplan skulle rostadionet have stået klart i februar 2020.

I midten af september skal der afvikles VM i kano og kajak på Bagsværd Sø, men det bliver altså ikke på et moderne rostadion.

Læs Team Danmark og to specialforbunds udmelding om rostadion
  • Rene Holten Poulsen vandt i weekenden to EM-titler i kajak. En oprejsning efter fjerdeplads ved OL. hvor han var maks skuffet over at misse medalje. Her fra Bagsværd rostadion.
    René Holten Poulsen er blandt de eliteidrætsudøvere, der har tilbragt meget træningstid på Bagsværd Sø. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier