Annonce
Sport

Smal bagkæde skal spille fuld tid

Lukas Eichwald Kristensen (27) kan få en vigtig rolle for Team Sydhavsøerne i dagens svære udekamp i 1. division mod HØJ i Jyllinge-Hallen. Foto: Jan Knudsen

Team Sydhavsøerne har store problemer med skader før tæt kampprogram.

MARIBO Det er ikke nemt at være Ian Marko Fog i øjeblikket.

Træneren for Team Sydhavsøernes håndboldmænd i 1. divison river sig i håret over de mange skader, holdet er ramt af i øjeblikket.

Kristian Lund Vukman og Alexander Nielsen har siddet ude hele sæsonen, og i fredags blev der føjet endnu et navn til skadeslisten.

Frederik Sørensen kom til skade med lysken et kvarter inde i kampen mod Nordsjælland, og det har efterfølgende vist sig, at han har pådraget sig en slem fibersprængning i lysken.

Sådan noget tager mindst en måned at kurere. Dermed er også han ude af det travle decemberprogram der inklusiv kampen i eftermiddag mod Ølstykke-Jyllinge (HØJ) på nuværende tidspunkt tæller syv kampe til og med 22. december.

Dog forsøger Team Sydhavsøerne at få flyttet kampen mod HC Midtylland 15. december, så den spilles i starten af januar i stedet.

- Det håber vi virkelig kan lade sig gøre, for det er et ekstremt hårdt program med alle de skader, vi har, sukker Ian Marko Fog, der også har Niels Dahl på skadeslisten.

Måske kan Dahl spille

Den over to meter høje bagspiller har beskadiget sin ene lillefinger, men han trænede med torsdag aften og kan måske komme i spil mod HØJ i korte perioder.

- Han har ondt i fingeren, så vi må se, hvor meget glæde vi kan få af ham, siger Ian Marko Fog, der håber, at kvoten af uheld snart er brugt op.

- Det er helt vildt. Jeg har aldrig været ude for noget lignende, men vi så sidst mod Nordsjælland, at vi kan spille op med de bedste hold, så det gør mig da en smule fortrøstningsfuld.

Han havde også håbet på, at Alexander Nielsen efter sin langvarige korsbåndsskade kunne gøre comeback i eftermiddag, men han har endnu ikke fået grønt lys til at spille kampe af klubbens fysiske stab.

Dermed er Team Sydhavsøerne uden en venstrehåndet spiller i bagkæden, som primært vil bestå af Andreas Stryger, Kasper Olsen og Lukas Eichwald Kristensen med U/19-spillerne Gustav Murel og Nicholas Skytte som supplement på bænken.

Det var dog ikke et problem senest mod Nordsjælland, hvor man var uheldig med at tabe 29-30 til topholdet, og Ian Marko Fog håber på, at præstationen vil være den samme i eftermiddag.

- Så er det også muligt at true HØJ, mener cheftræneren, der har et indgående kendskab til modstanderen, da han har mødt dem i to træningskampe inden sæsonstarten og også samtrænet med dagens modstander i perioder.

Især Bo Spellerberg skal der holdes et vågent øje med.

- Han har været virkelig god for dem og spiller på et meget højt niveau. Man kan ikke holde ham ude af kampen, men måske kan vi trætte ham, så han laver fejl i slutningen af kampen, som det skete mod Grindsted senest, påpeger Ian Marko Fog.

Her tabte HØJ 23-31 til det jyske oprykkermandskab efter en kamp, der var helt lige i 40 minutter.

Der er kampstart kl. 15:00 i Jyllinge-Hallen, og Radio Sydhavsøerne sender direkte fra opgøret.

  • Lukas Eichwald Kristensen (27) kan få en vigtig rolle for Team Sydhavsøerne i dagens svære udekamp i 1. division mod HØJ i Jyllinge-Hallen. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København