Annonce
Sport

Spanien og Polen deler og hænger i en tynd tråd ved EM

Álvaro Morata kunne juble sammen med landstræner Luis Enrique efter sit mål til 1-0 for Spanien mod Polen. Kampen endte 1-1. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix

Det spanske fodboldlandshold spillede uafgjort for anden gang ved EM, da det blev til 1-1 mod Polen.

Spanien og Polen er i store vanskeligheder ved fodbold-EM.

Det er en kendsgerning efter Spaniens 1-1-kamp mod Polen lørdag aften i Sevilla. Angriberne Álvaro Morata og Robert Lewandowski stod for kampens to mål.

Med det uafgjorte resultat er Spanien og Polen et godt stykke væk fra videre avancement.

Til gengæld var resultatet godt nyt for Sverige og Slovakiet. Sverige topper gruppe E med fire point, mens Slovakiet er toer med tre point. Spanien har på tredjepladsen to point, mens Polen er sidst med et enkelt point.

De to bedste hold går videre, og det samme gør de fire bedste treere på tværs af de seks EM-grupper.

I lørdagens kamp kom Spanien bedst fra start og satte sig på kampen med massiv overvægt i boldbesiddelse.

Efter 25 minutter bragte Alvaro Morata Spanien foran med 1-0, da han på kanten af offside satte indersiden på en smart aflevering fra Gerard Moreno.

I første omgang blev der dømt offside, men VAR lavede beslutningen om, og så kunne spanierne juble.

Polen forsøgte at presse på for en udligning, da holdet ellers ville være ude af EM efter gruppespillet.

Kort før pausen fik Polen en dobbeltchance, da Karol Swiderski først hamrede bolden på stolpen, inden Robert Lewandowski stod for en fæl afbrænder på riposten.

Lewandowski tæmmede bolden, men Bayern München-angriberen skød lige på den spanske keeper Unai Simon.

Ni minutter inde i anden halvleg lykkedes det så Lewandowski at komme på måltavlen, da han headede Polen på 1-1.

Kort før sit hovedstød gav Lewandowski den spanske stopper Aymeric Laporte et lille puf, men VAR mente ikke, at der blev begået noget strafbart.

VAR kom i fokus igen få minutter senere, da Gerard Moreno blev trådt på foden i feltet, og det blev takseret til et straffespark.

Gerard Moreno tog selv ansvaret, men skød på stolpen, og riposten var Morata ikke i stand til at kontrollere.

Efter 83 minutter fik Morata en ny stor chance, men Juventus-angriberen brændte fra tæt hold på sin klubkammerat Wojciech Szczesny, som stod flot i det polske mål.

Morata blev få minutter før tid skiftet ud, og med på vejen piftede nogle af de spanske tilskuere af målscoreren.

Der blev ikke scoret flere gange i opgøret, og dermed endte det med pointdeling.

I den sidste runde i gruppespillet skal Spanien møde Slovakiet, mens Sverige tørner sammen med Polen.

  • FBL-EURO-2020-2021-MATCH22-ESP-POL
    Álvaro Morata kunne juble sammen med landstræner Luis Enrique efter sit mål til 1-0 for Spanien mod Polen. Kampen endte 1-1. Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier