Annonce
Sport

Udvikling i den rigtige retning

Lasse Nagel (forrest) fortsætter i trænerstolen hos FC Nakskov. Foto: Jan Knudsen

FC Nakskov forlænger aftalen med cheftræner Lasse Nagel til sommeren 2022.

NAKSKOV Cheftræneren i FC Nakskov hedder også Lasse Nagel i den kommende sæson.

Den vestlollandske fodboldklub har netop forlænget aftalen med Nagel med endnu et år, så den løber til sommeren 2022.

- Vi har været meget tilfredse med det engagement, som Lasse lægger i trænerarbejdet i klubben både på og udenfor banen, siger sportschef og trænerassistent i FC Nakskov, Allan Larsen.

- Det har hele tiden været vores førsteprioritet at forlænge med Lasse, så han kan fortsætte med at udvikle truppen i det spor, som han satte i gang ved ansættelsen sidste sommer, fortæller Allan Larsen.

38-årige Lasse Nagel, der tidligere har stået i spidsen for Væggerløse primært i LF-serien og derpå også havde et kort ophold i barndomsklubben Toreby-Grænge, glæder sig til at fortsætte trænertjansen på Bregnevej.

Ønskejob

- Det er et ønskejob for mig i en stor klub, som både giver mig muligheder for fortsat at udvikle holdet men også mig selv som træner, understreger Lasse Nagel.

Han førte i det første halve år sit hold til en placering som nummer ni i Sjællandsserien, der i forrige sæson bestod af 12 hold.

Forårssæsonen blev som bekendt aflyst på grund af coronakrisen, og det ærgrer FC Nakskov-træneren.

- Vi havde iværksat en række initiativer med vægt på en mere intensiv træning, så jeg følte, vi stod megagodt ved indgangen til anden sæsonhalvdel, men det blev så desværre slået i stykker, begræder FC Nakskov-træneren.

Opstarten til den nye sæson har været mere normal, og vestlollikkerne kan se tilbage på en fornuftig høst knap halvvejs i turneringen med 13 point efter otte kampe og en placering i den øverste halvdel som nummer syv.

- Men der er ingen tvivl om, at vi skal forbedre os på den forreste tredjedel af banen, hvor vi ikke har været skarpe nok i forhold til de chancer, vi skaber, siger Lasse Nagel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere point på Sjælland

- Derudover er det også vigtigt, at vi snart får nogle point, når vi drager til Sjælland, siger træneren med henvisning til de to udflugter på den anden Storstrømmen i dette efterår har resulteret i nederlag på 0-5 i Ringsted og 0-9 i Gørslev.

Det så heller ikke for godt ud sidste efterår, hvor fem kampe på Sjælland kun gav en enkelt sejr og i alt beskedne fire point.

Målsætningen i indeværende sæson handler om en stabil midterplacering - gerne i den øverste halvdel af rækken.

- Det giver ikke nogen mening at snakke om oprykning til Danmarksserien lige nu. Vi er stadig et relativt ungt hold, der skal udvikles og har brug for nogle flere sæsoner på dette niveau, inden vi kan stile efter en topplacering, siger Lasse Nagel.

Allan Larsen fortsætter på posten som både sportschef og assistenttræner sæsonen ud, men hvilken position, han derefter skal bestride, er der endnu ikke taget stilling til.

  • Lasse Nagel (forrest) fortsætter i trænerstolen hos FC Nakskov. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier