Annonce
Sport

Uefa-præsident truer spillere med udelukkelse fra VM og EM

- Spillerne, som spiller for de pågældende hold i den lukkede liga, vil blive udelukket fra VM og EM, siger Uefa-præsident Aleksander Ceferin ifølge BBC. Foto: Harold Cunningham/Ritzau Scanpix

Spillerne fra Super League-klubberne vil blive udelukket fra EM og VM, siger Aleksander Ceferin.

Præsidenten for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), Aleksander Ceferin, truer spillerne fra de 12 medstiftende klubber i Super League med udelukkelse fra landsholdet.

De vil gå glip af EM- og VM-slutrunder, understreger han på et pressemøde mandag.

Dermed gentager han den trussel, som Uefa sammen med de nationale forbund og ligaer i Italien, Spanien og England søndag udsendte i kølvandet på historien om en snarlig offentliggørelse af Super League.

- Vi står alle sammen mod dette tåbelige projekt. En kynisk plan, som strider imod alt, hvad fodbold bør være. Vi kan og vil ikke tillade denne forandring.

- Spillerne, som spiller for de pågældende hold i den lukkede liga, vil blive udelukket fra VM og EM, siger Uefa-præsidenten ifølge BBC.

Planerne om turneringen, som klubberne vil deltage i frem for Champions League, blev præsenteret natten til mandag.

Af dem fremgår det, at 15 klubber skal være turneringens stiftere. Dermed mangler tre klubber endnu at blive fundet. Fem klubber kan derudover kvalificere sig til turneringen i hver sæson.

Manchester City, Manchester United, Liverpool, Arsenal, Chelsea, Tottenham, FC Barcelona, Real Madrid, Atlético Madrid, Inter, Juventus og Milan er med i aftalen.

Hvis Uefa gør alvor af sin trussel, betyder det, at Andreas Christensen, Pierre Emile-Højbjerg, Martin Braithwaite, Christian Eriksen og Simon Kjær vil blive udelukket fra landsholdsfodbold.

Det samme vil et hav af store internationale stjerner.

Uefa og de øvrige forbund har desuden truet klubberne med udelukkelse fra alle andre turneringer.

- Vi opfordrer alle til at stå fast med os, mens vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at det ikke bliver til virkelighed.

- Idéen er en spytklat i ansigtet på alle, der elsker fodbold. Vi vil ikke tillade, at de tager det fra os, siger Aleksander Ceferin.

Dansk Boldspil-Union (DBU) bakker op om de varslede sanktioner. Det sagde direktør Jakob Jensen tidligere mandag til Ritzau.

- Jeg synes, det er helt korrekt at true med bål og brand, sagde han.

Hvordan sommerens EM-slutrunde helt præcis skal afholdes, ligger endnu ikke helt fast.

Efter udskydelsen på et år som følge af coronapandemien har de 12 værtsbyer skullet stille garanti for fans på stadion.

Det har ni byer gjort, men München, Bilbao og Dublin har endnu ikke fremlagt en tilfredsstillende plan. Der skulle være truffet en endelig beslutning om værtskabet tirsdag, men beslutningen er nu udskudt til fredag.

Det siger Ceferin på pressemødet.

  • FBL-EUR-C1-DRAW
    - Spillerne, som spiller for de pågældende hold i den lukkede liga, vil blive udelukket fra VM og EM, siger Uefa-præsident Aleksander Ceferin ifølge BBC. Foto: Harold Cunningham/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier