Annonce
Udland

Briterne kan blive ramt af fødevaremangel ved hårdt EU-brud

Lækkede dokumenter fra den britiske regering opridser mulige konsekvenser af skilsmisse fra EU uden aftale.

Det kan blive nødvendigt at genindføre fuld kontrol ved grænsen mellem EU-landet Irland og det britiske Nordirland, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale om, hvordan skilsmissen skal gennemføres.

Det forventer den britiske regering ifølge fortrolige brexitdokumenter, som er lækket til avisen The Sunday Times.

I dokumenterne forsøger regeringen angiveligt at opridse de mest sandsynlige "efterskælv" i tilfælde af en no-deal brexit.

Det er altså ikke de værst tænkelige scenarier, som bliver oprullet, skriver avisen.

Dokumenterne er ifølge avisen udarbejdet denne måned af the Cabinet Office, der har til opgave at støtte premierministeren og regeringen i at opfylde politiske målsætninger.

- Under kodenavnet Operation Yellowhammer giver dossieret et sjældent glimt af den hemmelige planlægning, som regeringen laver for at undgå et katastrofalt kollaps i nationens infrastruktur, skriver The Times.

En anden sandsynlig konsekvens vil være mangel på fødevarer, medicin og brændstof i Storbritannien i flere måneder efter en udtrædelse uden en aftale.

Det skyldes, at den britiske import af varer forventes at blive voldsomt forstyrret.

Op til 85 procent af de lastbiler, som fragter varer via Den Engelske Kanal, er ifølge dokumenterne ikke forberedt på at skulle gennem toldkontrol i Frankrig, før de kan køre om bord på en færge til England.

Det kan betyde, at lastbilerne må vente i over to dage i de franske havne. Også strømmen af fragt gennem de britiske havne forudses at blive markant mindsket i op til tre måneder efter en no-deal brexit.

Den konservative premierminister Boris Johnson har siden sin udnævnelse i juli flere gange slået fast, at Storbritannien forlader EU den 31. oktober uden en aftale, såfremt EU ikke går med til at genforhandle skilsmisseaftalen.

Flere partifæller samt oppositionspolitikere er dog kritiske over for Johnsons kurs.

Johnsons forgænger, Theresa May, indgik i november sidste år en aftale med EU om betingelserne for at træde ud, men hun formåede ikke at få opbakning til aftalen hjemme i London.

Det største stridspunkt er, hvordan den åbne grænse mellem Irland og Nordirland skal fungere fremover.

Mange irske, britiske og europæiske politikere er nervøse for, at en grænse med kontrolposter og bomme kan få tidligere tiders blodige konflikt i Nordirland til at blusse op.

Theresa May og EU blev derfor enige om, at Storbritannien i en overgangsperiode fortsat skulle være del af EU's toldunion.

På den måde ville man undgå en såkaldt "hård" grænse. Men tilhængere af brexit er nervøse for, at Storbritannien dermed aldrig kapper båndene til EU fuldstændigt.

Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier