Annonce
Udland

Cuba dropper ordlyd om homoægteskaber i forfatning efter pres

Advokat Mariela Castro, datter af Raúl Castro, er en anerkendt advokat, som især er kendt for sit arbejde med at fremme LGBT-rettigheder. Her ses hun til pride-parade i Havana i 2017. Foto: str/Ritzau Scanpix

En beskrivelse af ægteskabet som "forening af to mennesker" har vakt vrede i Cuba. Regeringen giver nu efter.

Cuba vil i udkastet til sin nye forfatning fjerne sproglige formuleringer, der fremmer legaliseringen af ægteskaber mellem to personer af samme køn.

Det oplyser den cubanske regering tirsdag efter udbredt modstand mod et forslag om en ny ordlyd i forfatningen, der støtter homoægteskaber.

Således havde rettighedsgrupper foreslået at fjerne beskrivelsen af ægteskabet som "en forening af en mand og en kvinde". I stedet ville de ændre det til "foreningen af to mennesker".

Men forslaget skabte vrede blandt evangeliske kirker og almindelige borgere og medførte protester.

Tirsdag oplyser regeringen i Cuba, at en kommission med ansvar for revision af forfatningen har foreslået at fjerne den pågældende tekst fra den nye forfatning "som en måde at respektere alle meninger på".

I stedet vil den nye forfatning slet ikke indeholde noget om ægteskaber mellem personer af samme køn. På den måde er forfatningen også åben for fremtidig legalisering, lyder det fra kommissionen.

Cubas nye forfatning skal efter planen godkendes ved en folkeafstemning, før den er gyldig.

Kommissionen bag forfatningen er ledet af Raúl Castro, leder af Cubas Kommunistiske Parti og tidligere præsident i landet.

Hans datter, Mariela Castro, er en anerkendt advokat, som især er kendt for sit arbejde med at fremme LGBT-rettigheder.

Hendes arbejde har hjulpet med at genopbygge Cubas internationale image på området, efter at den Castro-ledede kommunistiske regering i 1960'erne sendte homoseksuelle mænd i arbejdslejre. Forfølgelsen fortsatte op gennem 1970'erne.

I 2010 undskyldte tidligere præsident Fidel Castro for de homoseksuelle mænds lidelser.

  • CUBA-GAY-PARADE
    Advokat Mariela Castro, datter af Raúl Castro, er en anerkendt advokat, som især er kendt for sit arbejde med at fremme LGBT-rettigheder. Her ses hun til pride-parade i Havana i 2017. Foto: str/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier