Annonce
Udland

Dommer i Texas afviser våbenlobbys anmodning om konkurs

Efter at NRA blev sagsøgt i New York for svindel, meddelte våbenlobbyen, at den anmoder om konkurs og flytter.

En dommer i Dallas i delstaten Texas har tirsdag afvist National Rifle Associations (NRA) anmodning om konkurs.

Distriktsdommer Harlin Hale anser således konkursbegæringen fra USA's våbenlobby som et forsøg på at undgå lovens lange arm fra New Yorks justitsminister, Letitia James.

I sin afgørelse skriver Harlin Hale, at NRA's planer om at flytte fra New York til Texas sker i "ond tro".

NRA's forsøg på at erklære sig konkurs og derefter genopstå i en anden delstat sker ifølge Hale for at "opnå en uretmæssig fordel" over New Yorks justitsminister, der forsøger at få NRA opløst.

- Retten er meget bekymret over denne sag, fordi dens formål er at undgå opløsning, skriver dommeren ifølge nyhedsbureauet dpa.

Den amerikanske våbenlobby har kaldt Letitia James' søgsmål ved en domstol på Manhattan for "en eksistentiel trussel". Men det er dommeren i Dallas altså uenig i.

Harlin Hales afgørelse er afslutningen på en 11 dage lang retssag. Justitsminister i New York Letitia James roser afgørelsen.

- Uger med vidneudsagn har vist, at NRA og Wayne LaPierre (NRA's administrerende direktør, red.) alene indgav konkursbegæringen for at undgå at stå til ansvar, udtaler Letitia James ifølge dpa.

- Ingen er hævet over loven. Selv ikke en af de mest magtfulde lobbyorganisationer i landet, tilføjer hun.

Retssagen har afsløret chokerende beviser for Wayne LaPierres dårlige forvaltning og misbrug af penge fra NRA's fem millioner medlemmer.

Blandt andet tog LaPierre på ferier på luksuriøse yachts, når den offentlige forargelse over de mange skoleskyderier i USA blev for meget.

NRA indgav ifølge nyhedsbureauet Reuters konkursbegæring ved en domstol i Dallas den 15. januar.

Samtidig oplyste våbenlobbyen, at den vil flytte til Texas for at undslippe "et korrupt politisk og regulerende miljø" i New York, hvor den arbejder fra.

Udmeldingen kom i kølvandet på, at delstaten New York i august sidste år sagsøgte NRA for økonomisk svindel.

Ifølge justitsministeren i New York har NRA's ledelse kanaliseret millioner af dollar ned i egne lommer på ulovlig vis.

Derudover skal pengene være gået til lukrative kontrakter med nære partnere og familiemedlemmer samt til at købe tidligere ansattes tavshed.

Korruptionen "er så vidtrækkende", at det er nødvendigt helt at opløse NRA, mener justitsminister Letitia James.

Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier