Hongkongere protesterer mod forbud mod at håne nationalsang

Flere er blevet anholdt i Hongkong tidligt onsdag lokal tid inden behandlingen af et kontroversielt lovforslag.

Forslaget, der ventes vedtaget i løbet af dagen, vil gøre hån af Kinas nationalsang ulovligt.

Hvis loven vedtages, vil "hån og misbrug" af nationalsangen ved navn "De Frivilliges March" kunne resultere i op til tre års fængsel og bøder på flere tusind dollar.

Politiet har meldt om lovovertrædelser begået af "uromagere", der begyndte så tidligt som klokken 05.30 lokal tid.

Veje er blevet blokeret, og affald og søm er blevet hældt ud på togspor, melder politiet. Flere har også været i besiddelse af våben, og der er blevet tændt ild flere steder.

Mindst fem demonstranter er blevet anholdt, heriblandt to studerende på 14 og 15 år. De er blevet sigtet for at være i "besiddelse af instrumenter, som kan bruges til ulovlige formål" såsom hjelme og gasmasker.

Meget af protestbevægelsen opererer online.

Den har ifølge nyhedsbureauet dpa's oplysninger forberedt forstyrrelser i byen, inden at den lovgivende forsamling i Hongkong andenbehandler nationalsangsloven.

Et stort antal politifolk holder demonstranter væk fra den lovgivende forsamlings bygninger.

Hongkongs regering tog tidligere på ugen godt imod Kinas forslag om en såkaldt sikkerhedslov for territoriet.

Den vil give Kina mulighed for at gå udenom intern lovgivning i Hongkong og vedtage landsdækkende love mod "forræderi, tilskyndelse til oprør, løsrivelsesforsøg og udefrakommende indblanding". Den ses af kritikere som en udfordring af territoriets relative autonomi.

- Det er vanskeligt at se, hvordan Hongkong kan forblive et internationalt finanscenter, hvis Kina overtager det, siger Kayleigh McEnany, pressetalskvinde i Det Hvide Hus.

Hun understreger, at det er en advarsel, som kommer direkte fra præsident Donald Trump.

Hongkong blev under en aftale fra 1997 overdraget til Kina under den betingelse, at Hongkong blev oprettet som en særlig region, der har delvist selvstyre efter devisen "ét land - to systemer". Aftalen løber frem til 2047.

I sommeren og efteråret sidste år samledes store prodemokratiske demonstrationer imod en lov, der kunne gøre det muligt at udlevere mistænkte til Kina og senere som en bredere protest mod det kinesiske styre. Det kom mange gange til voldelige sammenstød.

Efter blandt andet at være holdt nede af truslen fra Covid-19 er protestbevægelsen på ny begyndt at røre på sig.