Annonce
Udland

Kinas præsident lover stop for nye kulkraftprojekter

Ifølge præsident Xi Jinping vil Kina ophøre med at finansiere kulkraftværker i udviklingslande. Det siger han i en videotransmitteret tale til FN's Generalforsamling. Foto: Pool/Reuters

Kina vil ophøre med at finansiere projekter i udviklingslande, som er baseret på energi fra kulkraft.

Den kinesiske regering vil ophøre med at finansiere projekter baseret på kulkraft i udlandet.

Det siger præsident Xi Jinping i en tale til FN's Generalforsamling tirsdag.

- Kina vil øge støtten til andre udviklingslande, så de kan opbygge grøn energi, og vil ikke bygge nye kulkraftprojekter i udlandet, siger han over et videolink til forsamlingen i FN-bygningen i New York City.

Afbrænding af kul for at skabe energi udleder store mængder af CO2, som ifølge videnskaben er med til at skabe global opvarmning.

Kina har været under pres fra adskillige andre lande for at ophøre med at betale for kulkraftværker i blandt andet flere afrikanske lande.

Tidligere i år har Sydkorea og Japan afgivet tilsvarende løfter. De to lande er sammen med Kina de eneste, som tilbyder finansiering af kulprojekter i større stil i andre lande.

Både FN's generalsekretær, António Guterres, og John Kerry, den amerikanske regerings særlige klimaudsending, har opfordret Kina til at gøre det samme.

Samtidig lover Xi, at Kina vil gøre mere for at bidrage til at bekæmpe klimakrisen.

- Vi (verdens lande, red.) bør efter covid-19-æraen fremme nye tiltag, der kan skabe vækst, og i fællesskab tage et stort skridt frem og samtidig forblive forpligtet til, at der er harmoni mellem menneske og natur, siger han.

Intet land har flere kulkraftværker end Kina, men landet bruger milliarder på at omstille sin energiforsyning i en mere grøn retning.

Sideløbende med det har Kina samtidig skudt store beløb ind i fossile energiprojekter i udlandet.

Det sker som led i en stor infrastrukturplan, der skal knytte Kina tættere til lande i Asien og Afrika især.

Tidligere i år viste en rapport fra en række miljøorganisationer, at den statsdrevne Bank of China siden 2015 har finansieret kulkraftprojekter for samlet 35 milliarder dollar i lande uden for Kina.

Kina har sagt, at dets eget forbrug af kul vil begynde at aftage efter 2030, samt at landet i 2060 skal være udledningsneutralt.

- Det vil kræve utroligt hårdt arbejde, og vi vil lægge alle kræfter i at opfylde disse tal, siger Xi i sin tale.

Næsten 60 procent af Kinas strøm kommer stadig fra kul. I en ny national femårsplan, der blev præsenteret i marts, satte Kina et mål om at producere 20 procent energi fra vedvarende kilder som vindmøller, solceller og andet inden 2025.

  • 76th Session of the General Assembly at UN Headquarters in New York
    Ifølge præsident Xi Jinping vil Kina ophøre med at finansiere kulkraftværker i udviklingslande. Det siger han i en videotransmitteret tale til FN's Generalforsamling. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier