Annonce
Udland

Knust glas danner ramme om norsk markering af Breivik-angreb

Regeringskvarteret i Oslo måtte igennem en stor renovation, efter at en bombe her eksploderede ved Anders Breiviks angreb 22. juli 2011. Foto: Dennis Lehmann/arkiv/Ritzau Scanpix

Et længe ventet mindesmærke for angrebene på Utøya og i Oslo for syv år siden bliver søndag afsløret i Oslo.

Foran regeringskvarteret i Oslo bliver sløret søndag løftet for et mindesmærke til ære for de 77 personer, der mistede livet i Anders Breiviks angreb på øen Utøya og i Oslo 22. juli 2011 - for præcis syv år siden.

Mindesmærket består af en væg med alle ofrenes navne og aldre. Gulvet ved mindesmærket er delvist lavet af splintret glas.

Glasstykkerne symboliserer det knuste glas, der lå i området omkring regeringskvarteret, da en bombe eksploderede ved angrebet i 2011.

Lisbeth Røyneland, der er leder af Støttegruppen for 22. juli, glæder sig over, at mindesmærket nu endelig er på plads.

- Det her er meget længe ventet. Det har taget lang tid. Der er gået syv år siden angrebene, men nu får vi endelig et nationalt mindested. Det sætter vi pris på, sagde hun til det norske nyhedsbureau NTB tidligere på ugen.

Lisbeth Røyneland mistede selv sin datter i angrebene for syv år siden.

I alt blev 77 personer dræbt og omkring 90 personer såret i angrebene.

Her eksploderede en 950 kilo stor bombe først i Oslo, inden en politisk sommerlejr for Arbeiderpartiets Ungdomsforbund (AUF) på øen Utøya blev angrebet af Anders Breivik forklædt som politimand.

Mindesmærket, der søndag bliver afsløret, er et midlertidigt mindesmærke.

Et permanent mindesmærke bliver opført i forbindelse med bygningen af et nyt regeringskvarter i Oslo. Det er endnu uvist, hvornår det permanente mindesmærke står klart, og hvordan det kommer til at se ud.

Afsløringen af mindesmærket sker søndag klokken 09.30. Her vil ofrenes navne blive læst op. Statsminister Erna Solberg, støttegruppe-lederen Lisbeth Røyneland og AUF-leder Mani Hussaini vil samtidig holde taler.

Senere fortsætter markeringen af syvårsdagen på Utøya klokken 16.00, hvor der også vil blive holdt en række taler.

  • Dennis Lehmann
    Regeringskvarteret i Oslo måtte igennem en stor renovation, efter at en bombe her eksploderede ved Anders Breiviks angreb 22. juli 2011. Foto: Dennis Lehmann/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier