Annonce
Udland

Medier: 48-årig kvinde er favorit til højesteretsplads

Efter Ruth Bader Ginsburgs (nederste række, anden fra højre) død skal præsident Donald Trump indstille en ny kandidat til posten til godkendelse i Senatet. Flere medier peger på 48-årige føderale dommer Amy Coney Barrett som frontløber til posten. (Arkivfoto) Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix

Flere medier skriver, at den 48-årige dommer Amy Coney Barret er frontløber til pladsen i USA's højesteret.

Siden den amerikanske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg natten til lørdag døde efter et langt forløb med kræft, er der blevet spekuleret i, hvem der skal overtage hendes plads i USA's indflydelsesrige højesteret.

Ifølge flere amerikanske medier er den 48-årige føderale dommer Amy Coney Barrett favorit til pladsen.

Det skriver blandt andre New York Times, Bloomberg og Los Angeles Times efter Ginsburgs død.

Også de føderale dommere Thomas M. Hardiman og William H. Pryor fremhæves som sandsynlige kandidater til dommerhvervet blandt en liste med mere end 40 navne, der stammer fra den amerikanske regering.

Amy Coney Barrett er nuværende føderal dommer i retsdistriktet Wisconsin, Illinois og Indiana. Det dommerhverv har hun haft siden 2017.

Barrett menes allerede at have været i spil til en plads i landets øverste domstol, da præsident Donald Trump sidst skulle nominere en kandidat i 2018.

Dengang endte præsidentens nominering med at gå til Brett Kavanaugh, der i dag sidder som det nyeste medlem af højesteretten.

Domstolen afgør, om lovgivning er i overensstemmelse med landets forfatning. Den prøver derfor sager om alt fra abort til våbenlovgivning og selv præsidentens magtbeføjelser.

Amy Coney Barrett har i sit hverv som føderal dommer udtalt sig som modstander af en strammere fortolkning af forfatningens andet tillæg, der giver befolkningen retten til at bære våben.

Selv om hun ikke har givet sin personlige holdning til spørgsmålet om fri abort, har hun før sagt, at det vil være svært at omvende den dom, der i 1973 gjorde abort lovlig i USA.

Hvem end præsident Donald Trump ender med at indstille, skal vedkommende godkendes af Senatet. Her sidder republikanerne i øjeblikket på flertallet.

Højesteretsdommere er som udgangspunkt ansat på livstid og kan kun afsættes ved en rigsretssag i kongressen.

  • FILES-US-JUSTICE-GINSBURG-OBIT
    Efter Ruth Bader Ginsburgs (nederste række, anden fra højre) død skal præsident Donald Trump indstille en ny kandidat til posten til godkendelse i Senatet. Flere medier peger på 48-årige føderale dommer Amy Coney Barrett som frontløber til posten. (Arkivfoto) Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier