Annonce
Udland

Migranter går i land på Lampedusa efter 19 dage på skib

Her ses en migrant, da han går i land på den italienske ø Lampedusa ved midnatstid til onsdag efter 19 dage om bord på redningsskibet "Open Arms". Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters

Efter 19 dage på et spansk redningsskib er 83 migranter gået fra borde på den italienske ø Lampedusa.

83 migranter, der har været strandet på et spansk redningsskib ud for Lampedusa i knap tre uger, er ved midnat til onsdag gået i land på den italienske ø.

Det viser tv-billeder ifølge nyhedsbureauet AFP.

Migranterne, der hovedsageligt er fra Afrika, er blevet evakueret fra skibet "Open Arms", der ejes af den spanske ngo af samme navn, efter ordre fra anklagemyndigheden i Italien.

Anklager Luigi Patronaggio gav tirsdag aften ordre om at opbringe skibet, efter at han havde inspiceret fartøjet.

Anklageren sagde, at han havde truffet beslutningen "ud fra den vanskelige situation om bord".

Det skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.

Mange af migranterne har tilbragt 19 dage om bord på det spanske skib efter at være blevet reddet under deres tur fra Libyen til Europa i små både. De seneste seks dage har redningsskibet ligget for anker ud for Lampedusa.

15 migranter blev så desperate, at de tirsdag hoppede over bord for at prøve at svømme i land, oplyser ngo'en "Open Arms".

"Open Arms" er en spansk organisation, der forsøger at hjælpe migranter, som kommer i havsnød på Middelhavet.

Organisationen skrev tidligere på Twitter, at "situationen er ude af kontrol" om bord på redningsskibet.

Blandt andet har den lange ventetid angiveligt ført til flere slagsmål og trusler om selvmord om bord på skibet.

Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, fører en hård linje over for migranter, der forsøger at komme ind i Italien. Men lørdag tillod han 27 børn om bord på det spanske redningsskib at komme i land.

Det skete efter internt pres i regeringen.

Oprindeligt var der 147 migranter om bord på "Open Arms", men efterhånden som dagene er gået, er flere blevet evakueret, så de kan få lægebehandling, ligesom at alle mindreårige har fået lov at gå i land.

De spanske myndigheder har sent tirsdag aften sendt marinefartøjet "Audaz" på en tre dage lang tur til Lampedusa for at hente migranterne.

"Audaz" vil herefter eskortere "Open Arms" til byen Palma på den spanske ø Mallorca.

Det oplyser den spanske regering i en erklæring, skriver AFP.

Seks EU-lande - Frankrig, Tyskland, Rumænien, Portugal, Spanien og Luxembourg - har tilbudt at tage imod migranterne.

  • Spanish rescue ship Open Arms with migrants on board arrives in Lampedusa
    Her ses en migrant, da han går i land på den italienske ø Lampedusa ved midnatstid til onsdag efter 19 dage om bord på redningsskibet "Open Arms". Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier