Annonce
Udland

Militærfly vandbomber enorme skovbrande i Amazonas

En lastbil kører igennem et område af Amazonas, hvor brandene har ædt store arealer. Internationalt har der været store protester og trusler om at sløjfe handelsaftaler, hvis Brasiliens konservative præsident, Jair Bolsonaro, ikke satte ind mod skovbrandene i verdens største og vigtigste regnskov. Foto: Lula Sampaio/Ritzau Scanpix

Mens Brasilien er gået i gang med slukning fra luften, er G7-lederne tæt på en aftale om at hjælpe Amazonas.

Brasilien har søndag indsat to Hercules-militærfly i kampen mod de omfattende skovbrande, der hærger verdens største regnskov, Amazonas.

Flyene har kastet tusindvis af liter vand ned over skoven i et forsøg på at bekæmpe flammerne.

Røgskyerne har lagt sig tungt over byen Porto Velho, der er delstatshovedstad i delstaten Rondonia i det nordvestlige Brasilien. Det er her, flyene er med til bekæmpe de værste skovbrande i årevis.

Eksperter siger, at øget afskovning i den tørre periode - hvor store områder ryddes for at gøre plads til afgrøder eller græsning - har forværret problemet i år.

- Det bliver værre for hvert år. I år har røgen været virkelig alvorlig, siger 46-årige Deliana Amorim, som er en af de omkring 500.000 indbyggere i Porto Velho.

Snesevis af brandmænd er søndag rejst til regionen for at være med til at slukke brande.

Justitsminister Sergio Moro har også givet tilladelse til, at sikkerhedsstyrker indsættes for at være med til at stoppe den ulovlige afskovning.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har været under stort internationalt pres for at gøre noget ved skovbrandene, som han i første omgang antydede, at ngo'er havde påsat som hævn for, at han har skåret ned på tilskud til dem.

Lørdag hævdede han, at brandene kun raser i de områder, der allerede er ryddet, ikke i den tilbageværende skov.

EU's præsident, Donald Tusk, sagde lørdag under G7-topmødet i Frankrig, at det var vanskeligt at forestille sig, at EU vil underskrive en handelsaftale med den latinamerikanske handelssammenslutning Mercosur, så længe Brasilien ikke gør noget ved brandene.

De rekordmange brande i Amazonas har været et af temaerne på G7-ledernes møde i weekenden.

Her er man tæt på en enighed om, hvordan man kan hjælpe til med at stoppe rydningen af Amazonas og genoprette nogle af ødelæggelserne.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at hjælpen både omfatter teknisk støtte og økonomiske bidrag, "så vi kan hjælpe dem mest effektivt".

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger, at både Tyskland og andre lande vil tale med Brasiliens regering om genplantning, når brandene er slukket.

- Selvfølgelig er det brasiliansk territorium, men spørgsmålet om regnskoven er reelt et globalt spørgsmål, siger Merkel ifølge nyhedsbureauet AP.

- Det er lungerne for hele Jorden, der er påvirket, så vi må finde fælles løsninger.

Verdens største regnskov anses for at være helt afgørende som modvægt til klimaforandringer, idet den opsuger en hel del CO2.

  • DOUNIAMAG-BRAZIL-FIRE-AMAZON
    En lastbil kører igennem et område af Amazonas, hvor brandene har ædt store arealer. Internationalt har der været store protester og trusler om at sløjfe handelsaftaler, hvis Brasiliens konservative præsident, Jair Bolsonaro, ikke satte ind mod skovbrandene i verdens største og vigtigste regnskov. Foto: Lula Sampaio/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier