Politireform opkaldt efter George Floyd har kurs mod Senatet

Repræsentanternes Hus i USA har onsdag lokal tid godkendt et forslag om en gennemgribende politireform, der forbyder halsgreb og raceprofilering.

Godkendelsen kommer, fem dage før at retssagen mod en hvid politibetjent, som er tiltalt for drabet på den sorte amerikaner George Floyd, begynder.

Lovforslaget har fået navn efter Floyd, som døde i Minneapolis den 25. maj sidste år, da daværende politibetjent Derek Chauvin under en anholdelse pressede sit knæ mod hans hals i otte minutter og 46 sekunder.

Den chokerende hændelse blev fanget på video og udløste masseprotester over hele USA midt i præsidentvalgkampen.

Lovforslaget, der har fået navnet "Retfærdighed i Politiloven for George Floyd", blev allerede godkendt i Repræsentanternes Hus i juni sidste år, men blev blokeret i Senatet, hvor Republikanerne på det tidspunkt havde flertallet.

Men efter at demokraten Joe Biden overtog præsidentposten fra republikaneren Donald Trump i januar, blev forslaget genfremsat i sidste uge.

Onsdag er det blevet godkendt med stemmerne 220 for og 212 imod. Kun en enkelt republikaner støttede lovforslaget, mens to demokrater stemte imod.

- For næsten et år siden gispede George Floyd sine sidste ord, "jeg kan ikke få luft", og satte gang i en national erkendelse af den raceulighed og politibrutalitet, der finder sted i USA, sagde formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, inden afstemningen.

- Denne lov vil ikke udviske århundreder med systematisk racisme og overdreven politimagt i USA, men den tager et stort skridt i retning mod at stoppe volden og forbedre forholdet mellem ordensmagten og lokalsamfundene, tilføjer hun.

Forslaget sendes nu videre til Kongressens andet kammer, Senatet, hvor dets skæbne er uvis, da stemmerne her er ligeligt fordelt mellem demokrater og republikanere.

Lovforslaget forbyder blandt andet betjente at gøre brug af halsgreb under anholdelser. Samtidig sikrer det politiet mere træning, ligesom at det sigter mod at oprette en database, der skal bruges til at spore betjentes dårlige adfærd.

Tidligere onsdag sagde præsident Joe Biden, at han "fuldt ud" støtter lovforslaget.