Annonce
Udland

Presset Netanyahu afviser at udskrive nyvalg

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, taler til journalister i Tel Aviv søndag aften efter nogle turbulente dage i regeringen. Foto: Corinna Kern/Reuters

Israels premierminister overtager posten som forsvarsminister og forsøger at holde sammen på sin koalition.

Det vil være "uansvarligt" at udskrive nyvalg i Israel nu.

Det siger den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, i en udtalelse søndag aften.

Netanyahu er under pres for at udskrive nyvalg, efter at den israelske forsvarsminister gik af og trak sit parti ud af regeringskoalitionen, som dermed regerer på et tyndt flertal.

Umiddelbart inden hans udtalelse havde israelske medier da også spekuleret i, at Netanyahu ville udskrive nyvalg.

Men premierministeren henviser til sikkerhedssituationen i landet som begrundelse for, at det vil være uklogt med et valg nu, skriver Reuters.

Han tilføjer, at han håber, at hans koalitionspartnere vil udvise ansvarlighed og ikke vælte regeringen.

Regeringen blev alvorligt svækket, da forsvarsminister Avigdor Lieberman onsdag forlod den i protest mod den våbenhvile, der er indgået med Hamas-bevægelsen i Gaza.

Lieberman betegnede våbenhvilen som "en kapitulation til terroristerne".

Han tog sit ultrakonservative parti, Yisrael Beitenu, med sig ud af regeringen, som nu består af Netanyahus Likud-parti og fire mindre partier.

Netanyahu overtager selv posten som forsvarsminister. Den post havde undervisningsminister Naftali Bennett ellers ønsket sig. Hans parti, Jødisk Hjem, har truet med at trække sig fra regeringen, hvis Bennett ikke bliver ny forsvarsminister.

Med Liebermans afgang har regeringen nu kun et spinkelt flertal på et enkelt mandat.

Finansminister Moshe Kahlon sagde lørdag til tv-stationen Hadashot, at det er umuligt at lede en koalition med et tyndt mandat på 61 af de 120 pladser i det israelske parlament, Knesset.

I de seneste dage har Netanyahu holdt møder med sine koalitionspartnere, hvoraf nogle har opfordret ham til at udskrive nyvalg.

Israel skal efter planen først holde valg om et år, i november 2019.

Netanyahu mødtes søndag med sin finansminister for at forsøge at finde en løsning på regeringskrisen.

Men mødet endte "uden resultat", sagde Kahlons talsmand.

Netanyahu havde på forhånd beskrevet mødet som "et sidste forsøg på at forhindre regeringens kollaps", skriver Reuters.

  • Israel''s Prime Minister Benjamin Netanyahu delivers a statement to the members of the media in Tel Aviv
    Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, taler til journalister i Tel Aviv søndag aften efter nogle turbulente dage i regeringen. Foto: Corinna Kern/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier