Annonce
Udland

Valgleder advarer Trump: Nogen kommer til at blive dræbt

Præsiden Donald Trump og andre republikanere har gentagne gange hævdet, at der er blevet svindlet med valgresultatet. (Arkivfoto) Foto: Yuri Gripas/Reuters

Ansatte ved valgkommissionen i den amerikanske delstat Georgia har fået nok af trusler efter valget.

En topembedsmand fra valgkommissionen i delstaten Georgia har bønfaldet den amerikanske præsident, Donald Trump, om at stoppe med at udfordre valgresultatet.

Ifølge Gabriel Sterling, leder af delstatens afstemningssystem, inspirerer Trumps retorik og påstande om valgsvindel andre til at "begå potentielle voldshandlinger".

Det siger den republikanske leder på et pressemøde tirsdag.

- Stop med at inspirere folk til at begå potentielle voldshandlinger. Nogen kommer til at blive såret, nogen kommer til at blive skudt, nogen kommer til at blive dræbt, siger Sterling og tilføjer:

- Det hele er gået for vidt. Og det skal stoppe nu.

Sterling siger, at truslerne siden valget er blevet så intense, at politibetjente er stationeret ude foran hans hus.

Den republikanske embedsmand melder også, at ægtefællen til Georgias delstatsminister Brad Raffensperger har fået "seksuelle trusler" på sin mobil.

En medarbejder har desuden modtaget dødstrusler.

- Det her må stoppe nu. Hr. præsident, du har ikke fordømt sprogbrug eller handlinger. Vi har brug for, at du står frem, og hvis du gerne vil være en leder, må du lede, siger Sterling.

Siden valget den 3. november har Trump og andre republikanere gentagne gange hævdet, at der er blevet svindlet med valgresultatet.

En talsmand for Trump-kampagnen har efter Sterlings udtalelser sagt, at den forsøger at sikre, at "alle lovlige stemmer bliver talt". Men "ingen bør tage del i vold og trusler, og hvis det er sket, fordømmer vi det".

Demokraten Joe Biden fik 13.000 flere stemmer end Trump i Georgia, hvor der var 16 valgmænd at hente.

Biden vandt valget med 306 valgmænd, mens Trump fik 232 valgmænd.

Trump-kampagnen og dens tilhængere har forsøgt at omstøde Bidens sejr i Michigan, Georgia, Arizona, Pennsylvania og Nevada med flere søgsmål. Ingen af forsøgene er lykkedes indtil nu.

  • FILE PHOTO: President Donald Trump returns from Camp David
    Præsiden Donald Trump og andre republikanere har gentagne gange hævdet, at der er blevet svindlet med valgresultatet. (Arkivfoto) Foto: Yuri Gripas/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier