En Maribopige med fjer i hatten

MARIBO Udtrykket, han/hun har vist fået en fjer i hatten, kendes stadigvæk af mange, virkeligheden er, at det stammer fra Christian den fjerdes tid i forbindelse med kongelige jagter, hvor de kongelige havde en stor hvid fjer i hatten så det var synligt hvor de befandt sig, sikkert af sikkerhedsgrunde.Leonora Christina var kongedatter, men fra hendes adelige slægt, ikke regnet som kongelig og det hævnede hun sig ved, altid, at bære en stor hvid fjer i sin hat, kongelig eller ikke kongelig!

Derfor findes der ikke en eneste afbildning af hende, i hendes storhedstid, uden at det er med en fjer i hatten.

Holberg skriver i Danmarks riges Historie: Det var ved Mikkelsdags tide, Leonora Christina flyttede ind i Maribo kloster.Mikkelsdag var d. 29. september, året var 1685.

Efter 22 års fangenskab i Blåtårn i København, var hun endeligt blevet løsladt, 64 år gammel skulle hun nu tilbringe sit livs aften på Lolland, men ikke i kloster, som man fejlagtigt kan tro, ud fra det nævnes, at hendes bolig var i Maribo kloster.Sandheden er, at klostret blev nedlagt under Chr. IV i 1621.Nonneklostret blev simpelthen nedlagt på grund af utugt, splid og ufred.Det der mødte Leonora Christina var faldefærdige halvt nedbrudte bygninger, kun et hus var beboeligt, førhen beboelse for klostrets abbedisse, nu bolig for amt skriveren og som ligeledes havde været opholdssted for finere tilrejsende, der blandt andre måtte vente på at blive færget over fra Rødby til Femern når vejr og vind tillod det.

Med andre ord, Leonora Christina gik ikke i kloster og måtte underordne sig de strenge klosterregler, det var i huset på hjørnet af den nordlige kirkeplads og klostergade, at Leonora flyttede ind Mikkelsdag, efter at amt skriveren var blevet anvist en anden bolig i byen.

13 år skulle det blive til i Maribo. "På nådsens brød" som hun selv udtrykker det, men vi ved at hendes halvfætter, Kong Christian d. V. sørgede godt for hendes underhold, hun fik hvad hun havde brug for i den daglige husholdning, der indbefattede et tjenerskab på ikke mindre end 11 personer plus heste og vogn.Tiden brugte hun bl.a. til skriverier, forsøg på at inddrive gammel gæld, en alterdug til kirken, samt et maleri hvor hun stiger til himmels og modtages af Gud fader selv.

Døden kom ganske udramatisk til hende d. 16 marts 1698. Da havde hun levet 76 år 8 måneder og 8 dage, som skrevet står i Maribo Domkirke hvor hun blev gravlagt samme år, den 6. april. Da man åbnede kisten i 1829 fandt man, til stor overraskelse, kun tre barnelig samt nogle guldtråde og ingen havde nogen anelse om hvad der var blevet af Leonora Christina. En teori var, at en af hendes sønner, der havde gjort karriere i Østrig havde fået bragt liget dertil, en teori jeg ikke tror på, jeg har en anden. At hun, også ved hjælp af sønnerne i al hemmelighed blev overført til Roskilde og der begravet under gulvet i Chr. Den Fjerdes kapel. Hvis det kunne være rigtigt, kan jeg kun tilføje, så fik kongedatteren den sidste fjer i hatten.