Annonce
Ugeavisen Lolland

Forening: Rødbyhavn på vej ud

Der skal nye kræfter til - og nogle af dem skal være fra Rødbyhavn, fortæller bestyrelsesmedlemmerne - fra venstre Thomas Pedersen, Thomas Nielsen og Morten Rasmussen. Foto: Daniel Brøns

Sydlollands Borger og Erhvervsforening har for stor en vægt på udviklingen i Rødby, så nu efterlyses flere Rødbyhavnere til bestyrelse og arbejdsgrupper. Ellers forsvinder Rødbyhavn måske helt ud af foreningen.

SYDLOLLAND Da Sydlollands Borger og Erhvervsforening blev etableret som en sammenlægning mellem de to sydlige hovedstæders borgerforeninger, var tanken at favne begge byer og opland.

Men sådan er det ikke blevet, fortæller tre bestyrelsesmedlemmer, der lige nu er ved at planlægge generalforsamlingen i foreningen den 11. november. Morten Rasmussen, der er flyttet fra Rødbyhavn til Rødby siger:

- Vi har simpelthen svært ved at finde ud af, hvem der skal tale Rødbyhavnernes sag, så hvis ingen dukker op til generalforsamlingen, så får vi en forening, der kun har fokus på Rødby.

Aktivitetsudvalg

Han bakkes op af Thomas Pedersen og Thomas Nielsen, der også begge er i bestyrelsen. Thomas Pedersen siger:

- Det skal ikke lyde som om, at vi ikke ønsker at gøre noget for Rødbyhavn, men vi har simpelthen bare begrænsede ressourcer. Vi har kontakt til nogle gode kræfter dernede, der står for flag-alléen, juleoppyntning og de faste ting, men de er oppe i årene, og de har ikke tid til mere, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rødby blomstrer

Thomas Nielsen oplever, at Rødby lige nu står sig rimeligt godt med en del aktive foreninger, herunder også foreningens Købstadshotellet, som borgerforeningen samarbejder med.

- Vi har også haft kræfter til at søge fondsmidler, så nu får vi ny julebelysning, som er meget tiltrængt, siger han og oplyser, at der også er planer om en stor byfest i Rødby Lystskov med en kendt dansk musiker.

- Det ved vi dog ikke, hvornår vi får mulighed for at holde, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Potentiale i syd

I Rødbyhavn er der også et stort potentiale, mener bestyrelsen, der allerede nu hører, at Femern-forbindelsen er begyndt at påvirke positivt.

- Det er jo et formidabelt momentum, der gør det lettere at søge penge til udvikling, siger Thomas Nielsen. Morten Rasmussen tilføjer:

- Men man behøver ikke at have store ambitioner for at være med. Bare man melder sig til et eller andet, er det en hjælp og en finger på pulsen, siger han.

Der er generalforsamling den 11. november. Foreningen har endnu ikke fastsat tid og sted.

  • Der skal nye kræfter til - og nogle af dem skal være fra Rødbyhavn, fortæller bestyrelsesmedlemmerne - fra venstre Thomas Pedersen, Thomas Nielsen og Morten Rasmussen. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier