Social- og indenrigsminister Astrid Krag har svaret på spørgsmål om Ugeavisens Lollands historier om tvangsadoptioner - hun ønsker flere adoptioner.
LOLLAND Ugeavisen Lollands artikler om tvangsadoptioner er blevet læst på Christiansborg. Her har Dansk Folkepartis socialordfører, Karina Adsbøl, bedt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) om at kommentere artiklen "Tvangsadoptioner sat på samlebånd".
Og i svaret forsvarer Astrid Krag, at myndighederne griber ind. Som hun skriver:
"For mig er det grundlæggende vigtigt, at der sættes ind med den rette indsats tidligt overfor udsatte børn og unge. For vi ved, at de første år i et barns liv er afgørende for, hvordan barnet former sig som menneske. Derfor mener jeg, at alle børn skal have mulighed for at slå rod, så de kan vokse op og knytte varige bånd og relationer - allerede fra fødslen."
Videre bekræfter Astrid Krag, at der er sket en stigning i antallet af bortadoptioner. Men, påpeger hun, fra 1. oktober 2015 til den 31. marts 2020 er der kun truffet 45 afgørelser om adoption uden samtykke.
"Det vidner for mig om, at vi som samfund har været alt for længe om at sætte barnet først, og vi har givet forældrene for mange chancer. Derfor mener jeg, at flere udsatte og anbragte børn skal have den tryghed og stabilitet, som en adoption kan give. Jeg ønsker at se på bedre muligheder for bortadoption, når forældrene ikke i en nær fremtid kommer til at kunne tage ordentligt vare på deres barn, så vi kan sikre flere anbragte børn en god barndom med kærlighed og stabilitet."
Astrid Krag understreger dog, at adoptioner uden samtykke selvfølgelig aldrig skal "sættes på samlebånd".
"Det mener jeg heller ikke, at lovgivningen giver mulighed for", skriver hun og påpeger blandt andet, at der stilles store krav til sagsbehandlingen, og at sager om tvangsadoption skal behandles af forskellige myndigheder.
"Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det indledningsvist er kommunen, der foretager den skønsmæssige vurdering af, om hensynet til barnet afgørende taler for at gennemføre en adoption, om nødvendigt uden samtykke. Hvis det er tilfældet, indstiller kommunen dette til børn- og ungeudvalget. Tilslutter udvalget sig kommunens vurdering og indstilling, skal Ankestyrelsen vurdere sagen, og er styrelsen også enig i indstillingen, kan styrelsen træffe afgørelse om, at barnet skal bortadopteres uden samtykke. Ankestyrelsens afgørelse kan påklages til domstolene, og opretholder domstolene Ankestyrelsens afgørelse om at gennemføre en adoptionen uden samtykke, kan Ankestyrelsen meddele bevilling til adoption."