cookie-og-privatlivspolitik
Tine Vinther Clausen er trukket i arbejdstøjet for at give Venstre et godt valg til november.
Tine Vinther Clausen er trukket i arbejdstøjet for at give Venstre et godt valg til november.
Foto: Jan Knudsen

Valg

Inviterer sig selv på kaffe-snak

Venstre vender en side i bogen og stiller med et næsten nyt hold til kommunalvalget på Lolland.




28. februar 2021 kl. 02:01 Af Birgitta Andersen

FAKTA
Til november er der kommunalvalg, så i den næste tid tager Folketidende temperaturen på det politiske klima og hører, om partier og lister er klar til valgkampen.

LOLLAND Når Venstre går ind i valgkampen til kommunalvalget, bliver det med et næsten nyt hold og en ny borgmesterkandidat i spidsen for holdet.

Kultur- og fritidsudvalgsformand Tine Vinther Clausen var debutant, da hun blev valgt ind i Lolland Byråd i 2017.

- De sidste fire år har da virkelig været spændende. Og jeg synes også, Venstre har fået rigtig meget igennem. Vi har bare ikke fået æren for det ... Men så er der noget, vi kan gå ud og fortælle nu i valgkampen, siger hun med et grin.

Venstre har i otte år været i tæt konstituering med Socialdemokratiet, der næsten har haft absolut flertal i byrådet.

- Henrik (Høegh, red.) er et af mine store forbilleder. Men han er også virkelig holdspiller og diplomatisk ... en, man gerne vil have på sit hold. Det har borgmesteren så haft i otte år. Jeg vil også gerne samarbejde med Holger. Men jeg har måske lidt mere kant, og det, tror jeg, kan spille os begge bedre i det lange løb, siger Tine, der lægger vægt på, at hun som partiets borgmesterkandidat repræsenterer et alternativ, også selv om samarbejdet har været godt.

Annonce

- Så kan man spørge: Skulle vi have haft mere kant på i de forgangne fire år? Men jeg tror på, at man får mere igennem ved at finde hinanden. Vi er klart mest enige med socialdemokraterne. Der er jo ikke nogen konservative eller radikale i byrådet ... lige nu.

En af de positive ting, Venstre tager æren for i denne byrådsperiode, er øget medbestemmelse hos borgerne.

- Det handler om frihed og fællesskab. Vi vil i Venstre gerne ud at sikre en tættere dialog med borgerne. Det synes vi, man gør ved, at de er med til at bestemme, siger Tine Vinther Clausen og nævner de nye bestyrelser på plejecentrene som eksempel.

Bedre nærdemokrati og udflytning af beslutningsprocesser bliver også et centralt tema på Venstres valg-dagsorden.

- Det handler kort og godt om, at jeg synes, kommunen er for reaktiv, hvor den hellere skulle være mere af det andet.

Annonce

En ærgrelse hos Venstre er, at udligningsreformen ikke faldt ud til Lollands fordel.

- Det er jo ikke sket på vores vagt. Jeg er med på, at det heller ikke kunne lade sig gøre, da Venstre sad på regeringsmagten. Men jeg håber da, at når vi nu har en rød borgmester, en rød Heino Knudsen, en rød Mette Frederiksen og en rød bedste ven i Kaare (Dybvad, red.), så sker der noget nu. Det forventer jeg da, siger Tine.

Hun peger også på noget andet i Venstres sidste valgprogram, som heller ikke er lykkedes endnu.

- Vi skal ikke tale Lolland ned. Ikke, fordi vi skal male et skønmaleri, men vi skal sætte fokus på alle de mennesker på Lolland, som er ressourcestærke. De frivillige, ildsjælene. Vi taler og taler om, hvordan vi løser problemet med dem, vi får ind over hegnet. Men ikke nok om de andre.

- Nu er det slut med at stå med nej-hatten i hånden - nu må vi tage ja-hatten på hovedet.

Annonce

Den kreative idehat må også på. For partiet vil også have skolerne til debat.

- Vi vil kigge på den model, der ligger for skoledistrikterne nu, og se på, om det er den rigtige, siger Tine Vinther Clausen, der ikke som udgangspunkt vil lukke skoler.

- Hvis vi havde masser af penge, ville jeg bygge en ny skole i Nakskov. Men det har vi ikke. Så vi skal til at have et mod til at tænke anderledes.

Hos Venstre er forberedelserne til valget så småt i gang. Lollands fremtid diskuteres på både Skype og telefonen.

- Det syder og bobler. Det er fedt! Bagsiden af det politiske liv er, at der er en fare for, at man bliver en del af den klokke, der hedder byråd og embedsværk. Så man skal lige hanke op i sig selv. Man må huske både Venstres bagland og borgerne i Lolland Kommune, siger Tine.

Annonce

Derfor inviterer Venstrefolkene nu sig selv på en kop tår kaff' hos alle borgere, der inviterer.

- Vi har gang i rigtig meget i Venstre. Vi er i gang med at uddanne kandidater, planlægge valgstrategi og alt det andet. Men hvad synes de, der bor i Lolland Kommune? Vi vil tættere på dem. Helt tæt på. Vi vil tale med dem om, hvor de synes, Lolland skal hen.

Kursen for Lollands næste fire år er spændende med øget bosætning og Femern. Og de emner vil Venstre også gerne tale om i valgkampen.

- Jeg tror, vi står over for de bedste år længe. Og jeg er helt på toppen, hvis jeg får lov at være med.

Læs også artiklen "Tror ikke landspolitisk krise rammer Venstre Lolland"

Annonce

Artiklerne har været bragt i Folketidende 26/2-2021




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

AF: LARS RASMUSSEN

Solcellepark Grænge Åbent… 01. maj 2021 kl. 09.17

AF: JOHN WENNERWALD

Coronakuller 25. april 2021 kl. 22.26

AF: PAW HALLANDSON

Tør de sige sandheden? 22. april 2021 kl. 08.33

AF: JOHN WENNERWALD

Stressramte i Folketinget 18. april 2021 kl. 22.01

Annonce

ANNONCE