Arne Heyn har været en tur i arkivet og fundet overskrifter fra ind- og udland fra Folketidendes gamle årgange. Denne gang fra februar 1949 - altså for 70 år siden.
DE NI MILLIONER FLYGTNINGE, som ved udgangen af januar måned befandt sig i de tre Vestzoner, udgjorde ikke bare et af de største problemer i Tysklands indre administration, men også en potentiel fare for den demokratiske udvikling. Nationalismen havde blandt dem de gunstigste ynglebetingelser.
DEN BRITISKE UDENRIGSMINISTER BEVIN udtalte i Underhusets møde 2. februar, at England betragtede en administrativ adskillelse af Sydslesvig og Holsten som hverken tilrådelig eller gennemførlig under de herskende forhold, hvor antallet af flygtninge i Sydslesvig var næsten lige så stort som den indfødte befolkning.
LANDSDAGEN I KIEL afholdt 11. februar et møde, på hvilket det meddeltes, at landsregeringen over for dobbeltforvaltningen i Frankfurt havde stillet andragende om at erklære Slesvig-Holsten for nødområde under hensyntagen til landets særlige økonomiske vanskeligheder.
SHAHEN AF PERSIEN blev 5. februar let såret, da en journalist forøvede et revolverattentat imod ham. Journalisten blev overfaldet af folkemængden og så hårdt såret, at han måtte indlægges på hospitalet, medens shahen efter at være forbundet kunne køre tilbage til slottet. Der blev erklæret krigsretstilstand i Teheran og de omgivende distrikter.
DEN UNGARSKE KARDINAL MINDSZENTY blev 8. februar idømt livsvarigt fængsel for at have overtrådt loven angående forsvaret af den ungarske republik, for at have organiseret en sammensværgelse mod republikken og for valutahandel på den sorte børs. De øvrige seks anklagede blev kendt skyldige i sammensværgelsen og fik med en enkelt undtagelse deres ejendom konfiskeret. Dommen vakte stor harme rundt om i verden, og pave Pius XII indkaldte et ekstraordinært lukket konsistorium, hvor han højtideligt ville protestere i anledning af processen.
MARSKAL TITO beklagede i en note 1. februar, at Jugoslavien ikke var blevet indbudt til at deltage i det økonomiske råds møde i Moskva, der overværedes af de øvrige jerntæppestater. Det russiske svar, hvori man formanede Jugoslavien til at opgive sin sovjetfjendtlige holdning, afleveredes i Beograd 11. februar.
DET FØRSTE JØDISKE PARLAMENT I 2000 ÅR åbnedes i Jerusalem 14. februar. Ben Gurion var blevet opfordret til at danne regering.Kun Sovjetunionen var repræsenteret ved åbningen. Vestmagternes ambassadører kom ikke til stede, da deres nærværelse kunne fortolkes, som om de støttede Israels krav, at Jerusalem skulle være hovedstad i Israel.
LUFTBROEN TIL BERLIN nåede 19. februar op på at have fløjet 1 milliard tons gods. Op mod 20.000 børn, svagelige og syge, var blevet evakueret, siden russerne afskar landforbindelsen mellem vestzonerne og Berlin. Kun tolv alvorlige ulykker havde kostet menneskeliv på de cirka 200.000 starter.
UDENRIGSMINISTRENE i Danmark, Norge, Sverige og Island var 28. januar forud for de nordiske forsvarsforhandlinger samlet til ordinært udenrigsministermøde, hvor man drøftede spørgsmålet om at anerkende Israel, og det konstateredes, at man i alle de nordiske lande var indstillet på at anerkende Israel de facto i den nærmeste fremtid.
DET SKANDINAVISKE FORSVARSMØDE I OSLO afsluttedes 29. januar med udsendelsen af et kommuniké, hvori det blandt andet hed, at der i øjeblikket ikke var tilstrækkeligt grundlag for at indgå et sådant forpligtende forbund. Samtidig afleverede den russiske gesandt i Oslo en note i det norske udenrigsministerium, hvor man anmodede om en redegørelse om Norges forhold til Atlanterhavspagten.
UDENRIGSMINISTER HALVARD LANGE overrakte 1. februar et roligt og værdigt svar på sovjetnoten. Den norske regering ville undersøge, på hvilke vilkår Norge i givet tilfælde ville kunne deltage i et regionalt sikkerhedssystem omfattende landene ved Atlanterhavet, men ikke åbne baser for fremmede magters stridskræfter, så længe Norge ikke blev truet med angreb.
MOSKVA RADIO meddelte 7. februar, at den sovjetrussiske regering havde tilstillet den norske regering en erklæring, hvori den foreslog afslutning af en ikke-angrebspagt med Norge, og 11.februar var der en kommentar, som formede sig som en kraftig advarsel tilisær Danmark og Norge, hvor regeringerne blev beskyldt for at handle mod folkets vilje, når de søgte kontakt med Atlanterhavspagtens ophavsmænd.
STATSMINISTER HANS HEDTOFT kunne efter et lukket møde i det udenrigspolitiske nævn 26. februar meddele, at Danmark - efter Norges beslutning om at deltage i de afsluttende forhandlinger om Atlantpagten - var nået til det resultat, at hverken en dansk-svensk pagt eller en isolationspolitik kunne yde den nødvendige sikkerhed. Derfor var den logiske tredje mulighed at følge efter Norge og slutte sig til Atlantmagterne.
HANDELSMINISTER KRAG nedslog 28. januar kraftigt forventningerne hos dem, der havde håbet på en snarlig frigivelse af sukkeret. Anledningen var Retsstatsforbundets forslag om denne rationerings ophævelse. På de konservatives vegne betegnede Victor Larsen forslaget som et paradenummer, mens Sv. Jørgensen fra de radikale advarede mod at handle overilet.
DANSK RUTEFLYVNING blev 8. februar ramt af en katastrofe. På vej fra Madrid til København med 23 spanske turister som passagerer nåede den danske rutemaskine "Torlak Viking" ved 20-tiden frem til Kastrup, men på grund af tågen måtte landingen udsættes og klokken 20.50 mistede man kontakten med den.
KØBENHAVNS TELEFON AKTIESELSKAB oplyste 10. februar, at abonnenter med helautomatiske telefoner som bebudet ville være i stand til at tilkalde brandvæsen eller redningskorps øjeblikkeligt blot ved at dreje om på et særligt nummer på drejeskiven.
DE SIDSTE TYSKE FLYGTNINGE. 15. februar afgik et tog fra gennemgangslejren i Kolding med de sidste 800 af de cirka 250.000 tyske flygtninge, som i krigens sidste måneder af den tyske hærledelse blev sendt ind over Danmarks grænser, og som siden da havde måttet opretholde livet i store afgrænsede lejre.
FIRE DANSKE SKIBE forsvandt i Østersøen omkring årsskiftet 1948-49.Det drejede sig om tre bornholmske fiskekuttere samt damperen "Anna Rita" tilhørende rederiet "Dragør", som anmodede udenrigsministeriet gennem gesandtskabet i Moskva at forhøre sig om muligheden af en tilbageholdelse i en eller anden Østersøhavn, men den endte resultatløst.
SOGNEPRÆST C. BARTHOLDY, HASLEV, rettede i "Indre Missions Tidende" det tunge skyts mod kvindelige præster. Man skulle se på dem, som man så på sekter. Missionærerne måtte ikke samarbejde med dem, og bestyrelserne for missionshusene måtte ikke give de kvindelige præster tilladelse til at tale i deres huse. Sekretæren i KFUK's Københavnskreds erklærede 2. februar, at hun personligt ikke ville holde sig fra samarbejdet med de kvindelige præster, uanset hvad Indre Missions formand eller andre måtte mene. Også fra KFUM meldte der sig røster om et åbent brud med Indre Mission.
BYGGETILLADELSEN TIL CENTRALSYGEHUSET I NYKØBING forelå i slutningen af januar, og efter at endnu nogle formaliteter var klaret, regnede man med at kunne begynde opførelsen af de første afdelinger i foråret.
KFUM og K's VINTERLEJR i Priorskoven ved Nagelsti åbnedes 29. januar for de mandlige deltagere. Fru de Neergaard, Fuglsang, havde stillet en barak til rådighed. Den var blevet indrettet til en hyggelig og komfortabel vinterhytte. Lejrens leder var kredssekretær Andersen. Den følgende lørdag rykkede KFUK'erne ind.
DE GAMLE NAVERBRØDRE fra Maribo og Nakskov havde 19. januar sat hinanden stævne til en munter "Huleaften" på Hotel Harmonien i Nakskov hos hotelforpagter Rs. Christensen, der selv hørte til de gamle navers glade kreds.
NÆVNINGETINGET behandlede 1. februar i Nykøbing mordsagen fra Resle skov. I forlokalet til retssalens tilhørerplads var der samlet en meget stor skare mennesker, men der blev kun plads til 30. De tre mænd fra Nykøbing stod tiltalt for 12 forskellige forhold plus drabet på vognmand Osvald Hansen og et drabsforsøg. Dommen faldt lidt over middag. Elmer Larsen og Frede Olsen idømtes fængsel på livstid. Frode Ingemann Olsen fik fængsel i 10 år.
FHV. STATSMINISTER KNUD KRISTENSEN fremlagde 17. februar sit syn på Sydslesvig-spørgsmålet i Nysted og Nakskov og dagen efter i Stubbekøbing og Nykøbing. Det var et mørkt billede, han tegnede af situationen, men han fandt dog ikke alle muligheder spildt, hvis blot Danmark stillede sig på et andet grundlag, pegende på ern grænseændring.
FORSKOLE FOR SYGEPLEJEELEVER. Nykøbing F. Sygehus fik i 1949 som et af de første provinssygehuse i landet sin egen forskole for sygeplejeelever. Rundt om i landet var der selvstændige forskoler, men for at fremme adgangen til sygeplejefaget var sygehusene begyndt at oprette egne forskoler, hvor eleverne gratis kunne få ophold og undervisning gennem de seks uger, forskolen varede.
DANSK TIPSTJENESTES REPRÆSENTANTER med direktør Halvorsen i spidsen aflagde 4. februar et besøg på Falster for at udpege de forretninger, der skulle sælge tipskuponer, når tipstjenesten kom i gang til april. 30 ansøgere havde meldt sig. I første omgang var der brug for seks i Nykøbing og en i Stubbekøbing, Nørre Alslev og Gedser. Senere i februar ville tipstjenesten aflægge besøg på Lolland.
PROVSTERNE I LOLLAND-FALSTERS STIFT blev 4. februar orienteret af provst Exner, formand for Dansk Provsteforening, om det arbejde, der er taget op for at få landskaberne omkring kirkerne fredet og forhindre, at de blev skæmmet af udhuse, skure og retirader. I begyndelsen af maj ville provst Exner sammen med dommer Delbanco og den stedlige provst bese jorderne omkring stiftets landsbykirker og give retningslinjer for det fredningsarbejde, der skulle gennemføres.
VICEINSPEKTØR VICTOR CORNELINS gæstede 8. februar Nykøbing ved et velbesøgt møde i Betania, hvor han talte Afrikas sag og viste ved eksempler, at Afrika gik til grunde under hvid indflydelse. Efter talen foredrog Cornelins til eget harmonikaakkompagnement et par af de sange, der under slaveriet var negerens trøst og udtryk for længsel efter bedre kår.
