Annonce
112

13 anholdt: Mistænkes for cykeltyverier for millioner

Politiet fjerner tyvekoster i forbindelse med anholdelsen af en gruppe mennesker, som mistænkes for at stå bag tyverier i millionklassen. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix

En gruppe er torsdag anholdt, sigtet for at have stjålet cykler og værktøj til en værdi af fire-fem millioner.

Politiet har torsdag formiddag anholdt 13 personer for organiserede tyverier.

Anholdelserne fandt sted i København og i Brøndby. Der var tale om en koordineret indsats mellem specialenheden Særlig Efterforskning Øst (SEØ), Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi.

Den formodede tyvebande skulle især have stjålet dyre cykler samt professionelt værktøj fra håndværkerbiler og -virksomheder i det storkøbenhavnske område.

Varerne har en anslået værdi af fire-fem millioner kroner. Det fortæller politiinspektør Torben Svarrer fra SEØ.

- Det er en omfattende sag. Vi har anholdt 13 personer som led i en efterforskning, vi har kørt over nogle måneder, rettet mod organiseret berigelseskriminalitet, siger han.

Cyklerne har de sigtede ifølge politiet fundet ved togstationer, busstoppesteder eller på gaden, hvor de har stået aflåst.

Tyvekosterne, som politiet har fundet frem til i løbet af efterforskningen, er ved at blive udleveret til de retmæssige ejere.

Som en del af torsdagens aktion blev en bus standset ved Københavns Hovedbanegård.

- Det er vores vurdering, at den bus skulle ud på den pågældende plads i Brøndby og hente den trailer, man stod og var ved at pakke med tyvekoster, da vi foretog anholdelsesaktionen i formiddags. Planen var, at bussen skulle have traileren med ud af landet, siger Torben Svarrer.

I bussen blev en person anholdt. Der var også passagerer i bussen uden forbindelse til tyverisagen.

Den formodede bande af cykeltyve fremstilles i grundlovsforhør fredag ved Retten i Glostrup. Derfor ønsker politiinspektøren ikke at fortælle, hvordan det lykkedes specialgruppen at finde frem til de mange sigtede.

Det er ikke oplyst, hvordan personerne forholder sig til anklagerne.

Ifølge Torben Svarrer er der én dansk statsborger blandt de anholdte. De resterende er rumænske statsborgere.

SEØ er en specialgruppe, der står for efterforskning i hele det østlige Danmark, altså på tværs af de forskellige politikredse. Specialgruppen samarbejder også med andre lande.

Gruppen står primært for langsigtede efterforskninger af alvorlig kriminalitet.

  • Politiaktion i Brøndby
    Politiet fjerner tyvekoster i forbindelse med anholdelsen af en gruppe mennesker, som mistænkes for at stå bag tyverier i millionklassen. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen