Politiet har sigtet 133 bilister for overtrædelse af færdselsloven i stor færdselkontrol på Sjælland og Falster. 25 var på Falster.
Torsdag havde færdselspolitiet i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi og SKAT en større færdselskontrol koncentreret omkring Nordfalster, Næstved, Faxe og Vordingborg.
I den forbindelse blev 25 sigtet for overtrædelser af færdselsloven på Nordfalster imellem klokken 12.30 og 18.30.
To blev sigtet for spritkørsel, og en enkelt for narkokørsel. Fem bilister blev stoppet for at køre uden sikkerhedssele, mens tre bilister talte i håndholdt mobiltelefon. To kørte uden kørekort, og de resterende 12 blev sigtet for andre overtrædelser af færdselsloven.
Politiet har i alt sigtet 133 bilister i hele politikredsen ved torsdagens kontrol.