Annonce
112

14 er anholdt for fyrværkeri og vold ved pokalopgør

Politi og Brøndby-fans i nærkamp, da FC København mødte Brøndby IF i pokalfinalen i Parken i København. FCK vandt kampen 3-1. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Politiet har forsøgt at holde FCK's og Brøndbys fangrupper adskilt. Det er ikke helt lykkedes at undgå uro.

Sidst på aftenen torsdag er 14 personer anholdt i forbindelse med pokalfinalen mellem FC København og Brøndby IF i Parken tidligere på dagen.

Det oplyser talsmand Henrik Møller Jakobsen fra Københavns Politi.

Vagtchef Henrik Brix tilføjer omkring klokken et natten til fredag, at der fortsat er en del fodboldfans rundt om i de københavnske gader, men der har ikke været episoder, som har ført til flere anholdelser.

De 14 anholdte er sigtet for en bred vifte af lovovertrædelser, blandt andet fyrværkeri, vold og vold mod tjenestemand.

Politiet var massivt til stede i forbindelse med kampen, der karakteriseres som en højrisikokamp. Omkring 20 betjente blev ramt af forskelligt kasteskyts, oplyser talsmanden.

FCK vandt pokalopgøret 3-1, og det efterlod en mængde frustrerede Brøndby-fans.

Allerede på vej ud af stadion begyndte nogle af dem at kaste løse stolesæder mod politiet. Betjentene valgte at tage kniplerne frem for at få sat en stopper for volden.

Mange af Brøndby-fansene tog hjem ad den af politiet anviste rute med S-tog fra Ryparken Station. Andre tog vejen væk fra Parken gennem byens gader.

Der var midt på aftenen blandt andet rapporter om stenkast forskellige steder, for eksempel mod gule bybusser på Blegdamsvej.

Der er ikke oplysninger om, hvor mange af de anholdte der er FCK-fans, og hvor mange der er tilhængere af Brøndby.

En af de anholdte er en tilrejsende fodboldfan fra Tyskland, oplyser efterforskningsleder Rene Jensen.

- Om han holder med FCK eller Brøndby eller bare er en ballademager, ved jeg ikke. Men han blev anholdt for vold mod tjenestemand, siger Rene Jensen.

De første anholdelser fandt sted, længe inden kampen blev fløjtet i gang klokken 17.

To Brøndby-fans blev anholdt på Sankt Annæ Plads nær Kongens Nytorv. De er sigtet for blandt andet besiddelse af fyrværkeri.

På FCK-fansenes mødested på Rådhuspladsen blev to anholdt, og også her var det for fyrværkeri.

Ingen af de anholdte er sigtet for noget, der indebærer, at de skal fremstilles i grundlovsforhør, oplyser Henrik Møller Jakobsen.

Politiet udelukker ikke flere anholdelser.

- Men det bliver sværere og sværere at se, om de har noget at gøre med fodboldkampen, når fansene blander sig med alle andre, der er en tur i byen, siger talsmanden.

  • 12 er anholdt for fyrværkeri og vold ved pokalopgør
    Politi og Brøndby-fans i nærkamp, da FC København mødte Brøndby IF i pokalfinalen i Parken i København. FCK vandt kampen 3-1. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale