Annonce
112

16-årig vil renses for plet på straffeattest i Ry-sagen

6. februar 2017 blev en 16-årig dreng angrebet med en flaske brændende benzin ved idrætshallerne i Ry. Fire drenge, der sammen med ofret gik på 9. årgang på den lokale skole, blev efterfølgende anholdt og dømt i sagen. Nu vil en af dem frifindes. Foto: /ritzau/Riordan Boll Ivan/arkiv

16-årig vil frifindes af landsretten i den såkaldte Ry-sag om angreb mod jævnaldrende med molotovcocktail.

Selv om han fik en af de mildeste domme, da byretten dømte fire drenge i den såkaldte Ry-sag, vil en 16-årig ung mand frifindes.

Han har derfor anket dommen på fire måneders ubetinget fængsel til Vestre Landsret.

Landsretten behandler sagen tirsdag, og her skal de tre juridiske dommere og tre domsmænd høre den unge mand forklare sig.

- Selv om nogen mener, det er en mild dom, min klient har fået, så betyder det rigtig meget for så ungt et menneske at få en plet på en ellers ren straffeattest.

- Det andet er, at det rent menneskeligt er ubehageligt at have en dom hængende over sig for noget, man mener, at man ikke har været en del af, forklarer forsvarer Mette Grith Stage.

De fire drenge blev 4. maj dømt ved Retten i Horsens for i forening og efter fælles forståelse at have kastet en flaske med brændende benzin mod en jævnaldrende skolekammerat.

Det skete, efter at drengene samme dag havde haft en konflikt med den 16-årige i skolen.

Resultatet blev, at parterne aftalte at mødes om aftenen ved idrætshallerne i Ry.

Her blev flasken med brændende benzin kastet mod den 16-årige, som blev forbrændt på 20 procent af kroppen.

Retten mente, at to af drengene havde haft en mere aktiv rolle end de andre, og disse to blev idømt seks måneders ubetinget fængsel.

Tre af de dømte modtog dommen og afsoner nu med fodlænke.

Mette Grith Stages klient har ikke ønsket at afsone med fodlænke - han vil frifindes.

Den unge mand forklarede i byretten, at han var til badmintontræning om eftermiddagen og var uvidende om, at de andre havde medbragt to flasker fyldt med benzin.

- Han er ikke på forhånd orienteret om, hvad der skal ske. Han kommer til stedet, efter at de tre andre tiltalte har indfundet sig. Og derefter går det hele lynhurtigt.

- En ting er, at han måske har optrådt letsindigt ved at være sammen med de andre, men jeg mener ikke, at han har pådraget sig et strafferetligt ansvar. Derfor vil vi nu se, om landsretten er enig i det, siger Mette Grith Stage.

Ud over den 16-årige, der har anket dommen, er ofret for brandbomben indkaldt til at afgive forklaring.

Desuden skal en af de andre dømte i sagen komme med sin udlægning af rollefordelingen i sagen.

Retten ventes at afsige dom i sagen sidst på dagen.

  • Ry-sagen
    6. februar 2017 blev en 16-årig dreng angrebet med en flaske brændende benzin ved idrætshallerne i Ry. Fire drenge, der sammen med ofret gik på 9. årgang på den lokale skole, blev efterfølgende anholdt og dømt i sagen. Nu vil en af dem frifindes. Foto: /ritzau/Riordan Boll Ivan/arkiv
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Annonce
Annonce
Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt