Annonce
112

17-årig tiltalt for uagtsomt manddrab - solgte MDMA

To drenge indtog i februar stoffet MDMA - der også er kendt som ecstasy. Den ene døde. En 17-årig, som solgte stoffet, blev efterfølgende anholdt. Foto: Scanpix/Noel Celis/arkivfoto

En 15-årig dreng døde i midten af februar, efter at han havde indtaget stoffet MDMA. Nu er 17-årig tiltalt.

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod en 17-årig dreng fra Næstved for uagtsomt manddrab. Han er anklaget for at have solgt MDMA til den 15-årige Adam Buk fra Haslev, som endte med at miste livet i februar.

Det viser et brev fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som er sendt til den 15-åriges familie, skriver TV Øst.

Ritzau har torsdag modtaget en kopi af anklageskriftet, som bekræfter, at tiltalen er rejst.

Af anklageskriftet fremgår det, at den 17-årige er tiltalt for have forvoldt den 15-årige drengs død og for at have forvoldt nærliggende fare for de to venners liv eller førlighed.

Den 17-årige solgte ikke stoffet direkte til de to unge, men solgte det til en pusher, som solgte det videre.

Drengen er desuden tiltalt for at have forvoldt nærliggende fare for en kvinde, som han skal have overdraget en mindre mængde MDMA den 2. februar. Stoffet fik kvinden til at blive dårlig og kaste op.

Den 17-årige tiltalte blev varetægtsfængslet i surrogat i begyndelsen af februar. Han blev derfor anbragt på en lukket afdeling under Socialforsorgen, da man som udgangspunkt ikke sætter unge under 18 år i fængsel.

Adam Buk mistede livet, efter at han i 13 dage havde kæmpet med skader, som han pådrog sig i forbindelse med indtagelse af en meget stærk udgave af stoffet MDMA, der også er kendt som ecstasy.

Det var om eftermiddagen den 2. februar, at den unge dreng i selskab med en klassekammerat indtog det farlige stof. Om aftenen blev de begge dårlige og akut indlagt på Køge Sygehus.

Hurtigt blev det dog klart, at situationen var meget alvorlig, og derfor blev den 15-årige sendt til Rigshospitalet. Her blev han lagt i koma, men hans liv stod ikke til at redde.

Den afdødes kammerat, som også indtog stoffet, blev dagen efter indtagelsen meldt uden for livsfare.

Den 17-årige dreng erkendte i begyndelsen af februar at have solgt det MDMA, som den 15-årige senere døde af. Men han nægtede sig skyldig i at have bragt den unge drengs liv i livsfare.

I forbindelse med anholdelsen af drengen blev der fundet narko, der er identisk med det stof, som drengene indtog.

Politiet oplyste dog, at man betragtede den 17-årige som en mindre spiller i sagen.

Sagen behandles i Retten i Næstved, og der er endnu ikke afsat dage til retssagen.

  • PLUS Piger indlagt efter muligt MDMA-indtag
    To drenge indtog i februar stoffet MDMA - der også er kendt som ecstasy. Den ene døde. En 17-årig, som solgte stoffet, blev efterfølgende anholdt. Foto: Scanpix/Noel Celis/arkivfoto
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem