Annonce
112

18-årig albaner kendes skyldig i drabsforsøg på cykelhandler

En 69-årig cykelhandler blev i februar sidste år stukket ned under et brutalt hjemmerøveri. Foto: Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv

En ung mand er af et nævningeting fundet skyldig i drabsforsøg på en 69-årig cykelhandler i København.

En 18-årig albansk mand er skyldig i drabsforsøg på en 69-årig cykelhandler.

Det konkluderer et enigt nævningeting i Københavns Byret fredag.

I februar sidste år overfaldt den 18-årige sammen med en anden den 69-årige mand i dennes lejlighed på Østerbro i København i forbindelse med et hjemmerøveri.

Over en periode på omkring 40 minutter blev cykelhandleren stukket tre gange med kniv, tæsket med et koben, sparket, bundet og trådt på halsen, så der opstod brud på strubehovedet.

Byretten vil fredag eftermiddag afgøre, hvilken straf den 18-årige, der forholdt sig rolig under afsigelsen, skal have.

Udgangspunktet i sager om hjemmerøveri er fem års fængsel, mens drabsforsøg isoleret set giver seks års fængsel.

Står det til anklageren, skal den unge mand i fængsel i otte år.

Her peges der blandt andet på karakteren af den vold, der blev udøvet, og varigheden af overfaldet som skærpende omstændigheder.

Ud over en fængselsstraf vil anklageren have den unge mand udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.

Forsvarsadvokat Søren Bech mener, at en straf på fem eller seks års fængsel vil være passende.

- Otte år er at skyde langt over mål, siger han fredag i retten.

Søren Bech lægger vægt på, at den albanske mand var meget ung på gerningstidspunktet, og at det derfor har været nemt for den anden hjemmerøver at udnytte den dengang 17-årige dreng.

I forhold til kravet om udvisning erkender Søren Bech, at hans klient ikke har nogen tilknytning til Danmark.

Fredagens retsmøde er den tredje og sidste retsdag i en sag, som begyndte mandag.

Her nægtede den 18-årige albaner sig skyldig. Han har forklaret, at han følte sig presset til at begå hjemmerøveriet.

Den unge mand, der er spinkel af bygning og kortklippet, forklarede desuden, at det var den anden hjemmerøver, der havde udøvet den grove vold på cykelhandleren.

Men sådan husker offeret, der efter overfaldet var i livsfare, ikke episoden.

- Jeg slår først den store af de to, hvorefter den lille (den 18-årige albaner, red.) jager en kniv i ryggen på mig.

- Derefter bliver jeg slæbt ind i stuen, hvor den store stiller sig på min hals, og den lille begynder at slå mig med et koben.

- Det er den lille, der er den aggressive. Han har fuldstændig knald i kasketten, sagde den nu 70-årige mand i retten mandag.

Han døjer i dag med at tale på grund af skader, han pådrog sig under overfaldet.

  • Politi Østerbrogade
    En 69-årig cykelhandler blev i februar sidste år stukket ned under et brutalt hjemmerøveri. Foto: Scanpix/Bax Lindhardt/arkiv
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem