Ekskæresten forsøgte både at voldtage og kvæle 17-årig pige i Horsens. Han er nu fængslet i fire uger.
En 19-årig mand er blevet fængslet i fire uger for, efter at han lørdag morgen forsøgte at voldtage og kvæle sin ekskæreste, der er 17 år. Overgrebet fandt sted i Horsens.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
- De to havde overnattet sammen, da den 19-årige forsøgte at voldtage pigen, fortæller vagtchef Svend Pedersen og fortsætter:
- Han tog også kvælertag på hende, og vi skønner, at det var så alvorligt, at han skulle fremstilles i grundlovsforhør.
Grundlovsforhøret skete for åbne døre.
/ritzau/