Annonce
112

22-årig findes skyldig i dræbende skud på åben gade

Det var en 22-årig mand fra Aarhus, der 29. februar ved 22.30-tiden affyrede seks skud fra en maskinpistol på åben gade i det sydlige Randers. Det har Retten i Aarhus tirsdag slået fast. Foto: Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen

Retten udpeger 22-årig mand som manden bag seks dræbende skud på åben gade. Anklager kræver 14 års fængsel.

En 22-årig mand fra Aarhus er ved Retten i Aarhus blevet kendt skyldig i at have skudt en 26-årig mand med en maskinpistol på åben gade i Randers.

Skyderiet fandt sted 29. februar i år i det sydlige Randers. Ofret overlevede i første omgang, men der tilstødte komplikationer. 25. april afgik ofret ved døden.

Det retlige efterspil er blevet oprullet over otte retsmøder ved Retten i Aarhus, og tirsdag formiddag har de seks nævninger og tre juridiske dommere afsagt skyldkendelse.

Dommere og nævninger finder den tiltalte skyldig i ulovlig besiddelse af et skydevåben - i dette tilfælde en maskinpistol.

Skyderiet i Randers foregik ved, at gerningsmanden kom kørende i en mørk Passat. Han steg ud af bilen og skød to gange mod den 26-årige på tæt hold.

Derefter gik gerningsmanden tilbage mod bilen. Undervejs vendte han om og affyrede igen fire salver med maskinpistolen mod ofret, som nu lå på gaden og skreg af smerter.

Ofret blev ramt af skud i benene og underlivet.

Men skudepisoden i Randers er ikke den eneste forbrydelse, som den 22-årige dømmes for.

Retten mener også, at den tiltalte er skyldig i at have udøvet vold af særlig farlig karakter ved en episode i Aarhus-forstaden Tilst otte måneder før.

Her blev en 23-årig mand overfaldet, mens han sad i en bil på en parkeringsplads. Det skete ved, at to mænd henholdsvis skød manden i benet og på kroppen og stak ham med en saks.

Retten finder, at den tiltalte var den af overfaldsmændene, der stak ofret med en saks. Det er ikke lykkedes politiet at identificere den anden overfaldsmand.

Anklager Dorthe Lysgaard, Østjyllands Politi, kræver den 22-årige idømt 14 års fængsel for drab og for grov vold.

Hun har under sin procedure sagt, at det angiveligt var narkogæld, der ligger til grund for de to episoder i henholdsvis Tilst og Randers.

Den tiltalte selv har nægtet sig skyldig.

Han har også nægtet at afgive forklaring om skudepisoden i retten.

Retsformand Tina van Steen bemærker under afsigelse af skyldkendelsen, at sagen er præget af manglende samarbejde med politiet.

Tiltalte og flere vidner har ifølge retsformanden afgivet forklaringer, der er "utroværdige" og bør "tilsidesættes".

Både den skuddræbte og voldsofret har haft relationer til bandemiljøet.

På baggrund af skyldkendelsen skal dommere og nævninger nu tage stilling til hvilken straf, den tiltalte skal idømmes

  • Retten i Aarhus
    Det var en 22-årig mand fra Aarhus, der 29. februar ved 22.30-tiden affyrede seks skud fra en maskinpistol på åben gade i det sydlige Randers. Det har Retten i Aarhus tirsdag slået fast. Foto: Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen
Annonce
112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem