Manden meldte sig selv til politiet.
En 23-årig mand fra Nykøbing meldte sig i går hos lokalpolitiet i Nykøbing, og her blev han anholdt.
Politiet har ledt efter ham i forbindelse med et knivstikkeri, der fandt sted sent lørdag aften i nærheden af Svømmecenter Falster.
Her blev en 52-årig mand stukket ned, da han lagde sig imellem to grupper i klammeri. Den 23-årige biver i dag fremstillet ved et grundlovsforhør i Retten i Nykøbing.
To andre mænd er blevet varetægtsfængslet i sagen.